Abonnementsartikel

Rototilt og Steelwrist har udviklet en standard for automatiske koblinger, som giver mulighed for at kombinere hurtigskifter, tiltrotatorer og redskaber fra forskellige producenter.

- Åbne standarder gør hverdagen nemmere, uanset om det er stik i stikkontakter, computerforbindelser eller lynkoblinger til gravemaskine, fortæller Stefan Stockhaus, administrerende direktør hos Steelwrist.

Sammen med Anders Jonsson, administrerende direktør hos Rototilt Group, er de initiativtagere til Open-S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tror på en sund konkurrence, hvor branchens aktører konkurrerer om at have de bedste produkter. Vi ønsker ikke at låse kunder fast i en lukket grænseflade. Hvis kunden køber en tiltrotator hos Rototilt, skal der være sikkerhed for, at hydrauliske redskaber, der overholder Open-S-standarden, passer sammen, siger Anders Jonsson.

Åben standard

Standarden bygger på tre grundsøjler: Slutkundens frihed til at vælge udstyr, trygge sikkerhedsløsninger og fortsat teknologisk udvikling.

- Da vi er blevet enige om, hvordan produkterne skal sammenkobles, kan kunderne frit vælge i sortimentet hos de producenter, der indgår i standarden. Det bliver tydeligere, hvad der passer sammen, og hvilke garantiforpligtelser der gælder, forklarer Anders Jonsson.