BG Beton-værket lukkes dags dato. Betonværket er et af to værker, der har leveret beton til Bryggens Bastion.

Betonleverandøren BG Beton stopper produktionen på betonværket i Nordhavnen og lukker det sidste betonværk i København. Det sker med øjeblikkelig virkning fra i dag, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Der vil over de næste par uger foregå den nødvendige nedpakning og oprydning af betonværket. Beslutningen sker som følge af afdækningen af uregelmæssigheder i betonkvaliteten leveret til Bryggens Bastion.

- Betonleverancerne til Bryggens Bastion ligger et og to år tilbage i tiden. Vi har siden da skiftet hele ledelsen og størstedelen af medarbejderstaben. Det ændrer dog ikke på, at vi oven på den seneste tids grove afsløringer vurderer det som værende et nødvendigt skridt for at genetablere tilliden til BG Beton. Derfor har vi i dag indstillet produktionen og lukket værket, siger Mikael Nielsen, direktør i BG Beton.

Fremover vil kunder på Sjælland og i København modtage beton fra BG Betons andre værker.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nedlukningen af betonværket i Nordhavnen vil ikke få indflydelse på Bach Gruppens undersøgelse, lyder det videre.