1. etape af Odense Letbane åbner næste år, og stregerne til 2. etape er tegnet. Men der er ikke enighed i byrådet, om man skal have mere letbane eller et såkaldt BRT-system.

Venstre i Odense vil ikke bruge flere penge på letbane i den fynske hovedstad, når man næste år - i hvert fald efter planen - åbner Danmarks anden letbane. Det skriver fyens.dk.

I stedet kigger man mod Aalborg, hvor man er i gang med det såkaldte Plusbus-projekt, der er det lokale navn for hurtigbussystemet Bus Rapid Transit, BRT.

En BRT-løsning er på mange måder en letbane-light. Busserne kører oftest i sin egen bane, og stoppestederne ligner til forveksling stationer. Men systemet er langt billigere i anlæggelsen, mener Venstres lokale spidskandidat i Odense til næste års kommunalvalg.

- Jeg har fået oplyst, at baseret på erfaringerne fra Aalborg, så er det forvaltningens bedste bud, at en løsning med BRT-busser vil koste mellem 150 og 200 millioner kroner. Altså mange gange mindre end de cirka to milliarder kroner, som den planlagte etape to af letbanen fra Vollsmose til Odense Zoo samlet set er vurderet til at koste, siger Christoffer Lilleholt (V) til lokalmediet. Han er også by- og kulturrådmand i kommunen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kommunens borgmester, Peter Rahbæk Juhl (S), har ikke selv set udregningen fra forvaltningen og forholder sig derfor ikke til BRT-løsningen. Men han holder fast i, at man sparer op til letbanens anden etape, som man skal træffe endelig beslutning om i 2022.

Begge herrer er dog enige om, at man den store udviklingsplan for Vollsmose, er man forpligtet til at finde en langsigtet løsning på infrastrukturen. Ellers risikerer man, at investorer ikke vil smide penge i omdannelsen af den stærkt belastede bydel.