Betonsøjlerne i en p-kælder under en etagesejendom påkalder sig kritik.

Betonskandalen der begyndte ved byggeriet af Bryggens Bastion på Amager spreder sig. For en god uges tid siden blev Bach Gruppens datterselskab, BG Betons, værk i Nordhavnen lukket, og nu er Bach Gruppen og deres beton er igen, igen kommet i søgelyset. Det skriver tv2.dk.

Denne gang drejer det sig om en nybygget parkeringskælder under et etagebyggeri i Viborg.

Selvom der er tale om et nybyggeri, fortæller revner i p-kælderens loft og adskillige krakelerede betonsøjler en anden historie.

- Det er chokerende. Der er mange skader. P-kælderen kræver en meget gennemgående renovering, siger Bjarne Christian Jensen, der er professor emeritus på Syddansk Universitet med speciale i betonkonstruktioner i en kommentar til tv2.dk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hos kommunen er man blevet gjort opmærksom på sagen.

- Vi har selv besigtiget parkeringskælderen, og har efterfølgende bedt Bach Gruppen om en redegørelse, hvor de skal svare på nogle tekniske spørgsmål og dokumentere, at alt er som det skal være, siger Hans Jørn Laursen, direktør for Teknik og Miljø i Viborg Kommune.

Det har Bach Gruppen endnu ikke gjort.