Abonnementsartikel

I den seneste kvartalsopgørelse fra entreprenørkæmpen viser især operationerne her til lands rigtig fine takter, lyder meldingen fra topchef Tomas Carlsson.

Hos NCC har man netop afleveret regnskab for det tredje kvartal i corona-året 2020, og her er takterne langt fra underdrejet, som i mange andre brancher. Men træerne vokser heller ikke ind i himmelen, fremgår det.

Nettoomsætningen er faldet en smule siden sidste år. Men bundlinjen holder samme niveau. Efter skat ser det endog lidt bedre ud end på det her tidspunkt i 2019. Et resultat sidste år på 459 millioner svenske kroner er vekslet til et på nu 488 millioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De modtagne ordrer har været lidt til den lave side i koncernen som helhed, men også i Danmark. Sidste år var imidlertid også exceptionelt godt, så det er ikke noget, der vækker bekymring, siger Tomas Carlsson på en telefonforbindelse fra Sverige.

I Danmark går det godt

Topchefen lyder begejstret, da samtalen falder på Danmark. Man har netop udskilt forretningsbenet Civil Engeneering fra NCC i Sydsverige. Begrundelsen: At det går så godt, at de bør have mulighed for at stå på egne ben. Samtidig går det også glimrende i både NCC Industry, der arbejder i grusgrave og med produktion og udlægning a asfalt samt NCC Buildings.

- Vi har set virkelige gode fremskridt i Danmark. Alle de forskellige forretningsgrene bidrager faktisk rigtig fint til vores samlede butik, forklarer Tomas Carlsson og uddyber, at medarbejderne i den grad har forstået, at det handler om viden og at bringe den i spil i spændingsfeltet mellem risiko og belønning.

- De performer over gennemsnit. Jeg ved det er mange roser - og at der er fare for, at det kan stige folk til hovedet, men jeg tror de kan tåle det. De har i hvert fald fortjent det, siger topchefen med et grin.