Asfaltproducenten Pankas er røget ind i et lokalt stormvejr nord for København, hvor virksomheden har indviet sit nyeste værk. Maskinteknik har undersøgt sagen.

- Vores ultimative mål er at få dem til at indse, at de ikke ligger så godt i Farremosen og derfor vælger at flytte - helst til en anden kommune, hvor der er mere plads end i Allerød. Det er måske naivt. Men det er også drømmescenariet. Realistisk set skal vi sikre, at de overholder alle krav til punkt og prikke.

Sådan siger Thomas Frisch, der er talsperson for Facebook-gruppen: "En grøn kommune går i sort". Han og godt 1500 vrede og frustrerede borgere er gået sammen virtuelt med en meget virkelig mission: At se til, at Pankas' nyeste asfaltværk overholder alle retningslinjer på millimeteren, samt at virksomheden ikke får dispensationer af nogen art. Hvilke vender vi tilbage til.

Først besøger vi brancheorganisationen Asfaltindustrien, som organiserer blandt andre Pankas. Og her kan administrerende direktør Anders Hundahl ikke huske, at et værk har mødt så indædt modstand blandt naboerne.

- Vi har selvfølgelig set det i mindre målestok andre steder. En gang i Nordjylland og tilsvarende en gang i Sønderjylland som jeg lige husker det. Men ikke i nær samme skala som i Allerød, siger han til Maskinteknik.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hvepseboets dimensioner

Historien i Allerød går da også år tilbage. Og modstanden har været intens hele vejen.

I første omgang kæmpede Thomas Frisch og kompagni mod, at der overhovedet skulle etableres et asfaltværk på grunden i Farremosen. Den kamp kæmpede man forgæves. Den blev endda taget til domstolene af en anden forening: Grundejerforeningen Damsgårdhave, som i januar sidste år tabte en retssag, hvor man havde stævnet kommunen.

Sagen tog udgangspunkt i den ændrede lokalplan, der gav Pankas mulighed for at placere sig i Farremosen i første omgang.

Grundejerne mente, at der ikke var lovgrundlag for at opføre asfaltværket, men det mente retten i Hillerød ikke, at grundejerne kunne dokumentere i tilstrækkelig grad og i slutningen af juni 2020 kunne Pankas altså tage fabrikken i brug.

Sagen spidser til

Før vi kigger frem, er vi dog nødt til at se tilbage. Den seneste udvikling i sagen er fra lige før nytår, hvor byrådet vendte sagen på et ekstraordinært møde.

På den baggrund vil de blandt andet tilse arbejdet med at reducere lugtgener fra fabrikken, som har afstedkommet massive klager fra naboerne.

Det naturlige spørgsmål i den sammenhæng er selvfølgelig, om det er Pankas, som overskrider grænseværdierne for lugtgener, eller om det er Allerøds borgere og ikke mindst Thomas Frisch og hans ligesindede, der har sarte næser.

Det ville vi gerne have spurgt Pankas om, men her har man ikke ønsket at stille op til interview. Administrerende direktør Poul Henning Jensen udtaler til Maskinteknik:

- Vi har valgt ikke at kommentere sagen i pressen. Vi har fået et påbud, og det har vi naturligvis tænkt os at efterleve.

Deadline til sommer

Lugtgenerne er blevet dokumenteret af Teknologisk Institut. Byrådet besluttede på mødet, at Pankas skal "nedbringe lugtgener fra diffuse kilder med frist for etablering af lugtreducerende tiltag d. 1. juli 2021 og frist for dokumentation af overholdelsen af miljøgodkendelsen d. 1. august 2021".

Hvis talspersonen fra Facebook-gruppen skulle bestemme, har han planen klar.

- Pankas må til lommerne. Sætte filtre på som man har gjort det på Vestforbrændingen og overdække produktionslinjerne. Det er piv dyrt, men teknologien er der - det er bare et spørgsmål, om virksomheden vil bide i det sure æble, siger Thomas Frisch, som også kommer med en advarsel til Pankas:

- Vi er meget ressourcestærke her i Allerød og i Farremosen, og vil kæmpe med næb og kløer for, at de overholder de rammer, der er givet i første omgang.