HOLSTEBRO: Frosten driller. De to første kloakdæksler rører sig ikke ud af flækken, heller ikke selvom de får et par slag. Først tredje forsøg, en rendestensrist, giver efter. Det giver kloakmester Jacob Vestergård adgang til at stikke kameraet ned i dybet.

Den 35-årige kloakmester ejer MidtVest Kloakrenovering i Ulfborg. Alderen er i sig selv om end ikke speciel, så i hvert fald i den kategori, som man skriger på i branchen. Kloakfolket hungrer nemlig efter flere folk, og de må gerne kunne trække gennemsnitsalderen ned, for det er efterhånden nødvendigt.

- Det er svært at få nye folk. Vi har selv lige haft et opslag ude efter en ny mand, men det lykkedes ikke, fortæller Jacob Vestergård, mens han rigger til i regnvandsbrønden.

Frosten gør det ikke lige nemt alle steder at få adgang til brøndene. Foto: Kim Krasuld.

Ikke mere end tre

Lige nu er de to folk hos kloakfirmaet i det vestjyske. Hvis der kommer en tredje mand til, vil det ikke gøre noget, men så ønsker Jacob Vestergård heller ikke flere folk. Foruden alderen skiller arbejdsopgaverne sig også ud hos firmaet.

De består hovedsageligt af TV-inspektion og strømpeforing. Specielt sidstnævnte kan man ikke sætte alle og enhver til.

- Det er sådan lidt en niche, det vi laver, så jeg ønsker faktisk ikke at vækste helt vildt. Det er først lige nu, vi har haft kig efter en enkelt mand mere, for jeg har altid sagt, at det vigtigste mål er, at vi ikke bliver flere folk. Det er måske lidt baglæns tænkt, men jeg synes, man skal snævre sig ind til en lille del og så være pissegod til det, siger Jacob Vestergård.

Det er især strømpeforingen, som kræver noget specielt. Udstyret skal være i orden, men manden, der styrer processen, er det vigtigste.

Bliver hyret ind

- Der er et par store spillere inden for strømpeforing, men vi byder på nogle noget mindre opgaver. Vi er ofte inde som underleverandør på forskellige entrepriser, hvor vi har nogle gode samarbejdspartnere i området, siger Jacob Vestergård og fortsætter:

- Vi kommer ind på de korte stræk, som ikke kræver adskillige mand og hele lastbiler med udstyr. Det er hos de private og forsyningsselskabernes småopgaver.

Forsikringsselskaberne benytter også i stigende grad strømpeforing i forsikringssager.

Få minutter efter ankomst er kameraet sendt i dybet, og Jacob Vestergård er klar til inspektion. Foto: Kim Krasuld.

- Der er ingen opgravning, og derfor færre gener, og det går ofte hurtigt at udbedre en skade. Det er især på opgaver under bygninger, at vi har den helt store fordel, så man slipper for at skulle banke gulv op med gulvvarme og den slags, siger kloakmesteren.

Svært marked

Mængden af opgaver er i vækst, og som nævnt er det blandt andet forsikringsselskaberne, som har fået øjnene op for renoveringer af de eksisterende rør.

Men det er ikke et nemt marked at komme ind på.

- Hvis jeg giver en pris til et forsikringsselskab på, at jeg kan gå ind og lave nogle rør på et badeværelse til for eksempel 15.000 kroner, ville det måske have kostet 100.000 kroner, hvis det hele skulle være banket op. Hvis det så går galt, når jeg laver skaden, står vi med lidt af et problem. Derfor skal man være hammerdygtig, og alligevel kan det gå galt nummer 101 gang, selvom man gør som de 100 første gange, siger Jacob Vestergård.

Han har oplevet flere firmaer, som har haft en mand på kursus i strømpeforing.

- Så løser de en enkelt opgave, og derefter går der to år, før de kommer til en skade igen, hvor strømpeforing er smart. Så har manden ikke helt styr på alle processerne mere, produkterne er blevet for gamle, og så går det galt for dem. Vi laver det næsten hver eneste dag, så det er meget sjældent, noget kikser, siger Jacob Vestergård.