Abonnementsartikel

Wirtgen Denmark har taget et sorteringsanlæg fra Kleemann under kærlig behandling. Det har resulteret i flere ændringer, som skal gøre anlægget knivskarpt i danske grusgrave.

FREDERICIA: Der er tæt tåge på den store plads foran Wirtgen Denmarks bygning i Fredericia. Maskiner fra den tyske gigant står klar til kunder, og firmanavnene på maskinerne illustrer, at også kunderne er i den allertungeste ende af skalaen.

På toppen af en bette bakke står et sorteringsanlæg fra Kleemann. Det er i sig selv ikke overraskende, for Wirtgen Group består af de fem mærker Wirtgen, Vögele, Hamm, Benninghoven og Kleemann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Kleemann-tekniker Anders Lund er hoppet i maskinrummet for at vise rummeligheden.

Og selvom modellen heller ikke er spritny, men har en tre-fire år på bagen, er der alligevel noget specielt over netop denne Mobiscreen MS952i Evo, som langsomt træder skarpere frem fra tåget, når man kommer tættere på.

- Vi har udviklet og testet maskinen gennem et år, fortæller sales manager på Kleemann, Uffe Spangsberg Bendtsen, som har været en del af processen.

Han og teamet har gået stille med dørene, så der var ro til arbejdet. Resultatet er blandt andet en ny motor.

- Vi har skiftet motoren ud med den, som var beregnet til det amerikanske marked. Motoren er også i flere andre af gruppens maskiner, så vi kender den indgående, siger Uffe Spangsberg Bendtsen.

rich-media-3
Kleemann-specialisten Uffe Spangsberg Bendtsen og resten af det danske team har brugt et år på at udvikle maskinen, så den er mere målrettet danske forhold.

Motor med overskud

Udskiftningen af motoren handlede ikke blot om brændstoføkonomi eller maskinkraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Motoren lever op til de krav, vi har sat i forbindelse med vores tests. Vores fokus har blandt andet været på at minimere brændstofforbruget samtidigt med, at der ikke bliver gået på kompromis med produktionen, siger Uffe Spangsberg Bendtsen.

Testene er foregået over tre gange én måned.

- Vi har testet sorteranlægget på tre forskellige årstider. Materialerne opfører sig vidt forskelligt, alt efter om det er frost, er drivvådt eller har været tørvejr i 14 dage, fortæller Uffe Spangsberg Bendtsen.

Under testene har man bevidst fået maskinen til at køre helt ud på det yderste af de sikkerhedsmæssige grænseværdier. Det har fået maskinen til at slå fra og på den måde simulere regulære nedbrud i forskellige driftssituationer.

- På den måde har vi kunnet gå ind og kigge på, hvad der præcist sker i de forskellige situationer, og så har vi arbejdet videre med dén viden for at forbedre anlægget, siger Kleemann-specialisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under normalbelastning har motoren vist driftsoverskud. Stakkebåndene kan have en længde på 20 til 32 meter.

- Men vi har nærmest ikke kunnet se forskel på brændstofforbruget, uanset om vi har kørt med den ene eller anden længde, siger Uffe Spangsberg Bendtsen.

Skrappe danske entreprenører

Under arbejdet har Mobiscreenen været testet i forskellige grusgrave.

- Der er ikke to grusgrave, der er ens. Det har for eksempel resulteret i et justerbart hydraulikudtag med variabel pumpe. Så kan man efter behov justere olieflowet ud til stakkebåndet, og farten kan derfor tilpasses produktionen. Justeringen foregår ved hjælp af et kontrolpanel på samme måde, som justeringen af sidebånd og fødekasse, fortæller Uffe Spangsberg Bendtsen.

rich-media-6
Eco-mode sensoren tilpasser maskinens ydeevne til mængden af materialer.

Udviklingen i den danske afdeling er på ingen måde en ny ting. De danske entreprenører stiller høje krav til udstyret, for tid er lig penge i Danmark, og smarte løsninger kan erstatte arbejdstimer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er rigtig gode til udvikling i Norden. Det ved man godt hos Wirtgen Group, så der bliver lyttet, når vi kommer med nye løsninger, fortæller Jens-Ove Mortensen, der er CEO for hele den nordiske gren af den tyske storproducent.

Maskinen i Fredericia har allerede fundet en aftager, og teknikerne er i gang med den sidste klargøring. Blandt andre danske tilføjelser kan nævnes flere ændringer og tilføjelser på udsatte områder til øget holdbarhed og dobbelt så mange materialebremsere som oprindeligt.

rich-media-8
Kontrolpanelet til hydraulikken er standard på MS Evo-serien, hvorfor maskinerne er uden hydraulikhåndtag.

Og så er det ingen hemmelighed, at de danske entreprenører er pjattet med lys. Derfor er der foruden standardmasten med projektører tilføjet lys rund om på maskinen.