Abonnementsartikel

En mand fik i 2018 betinget fængsel for bedrageri og bestikkelse i byggebranchen i Italien, men året efter blev han hyret ind af det italienske konsortium, der bygger Storstrømsbroen.

Der har været meget sus omkring projektet med den nye Storstrømsbro. Det italienske konsortium bestående af tre selskaber var allerede inden byggestart centrum for meget ballade, og to af selskaberne blev decimeret til parenteser i det samlede projekt.

Men selvom balladen forud for byggestart handlede om korruptionsanklager og konkursbegæringer i hjemlandet, afholdt det ikke konsortiet fra at hyre en mand ind omkring ledelsen på projektet i 2019. Det var kun godt et år efter, han havde fået en toårig betinget fængselsstraf for netop korruption på en byggesag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Straffen blev udstedt efter et forlig. Det er Fagbladet 3F, der har gravet sagen frem.

Den straffede, Pietro Paolo Marcheselli, er ansat som operationel manager.

- Hr. Marcheselli er ikke en nøgleperson i projektet, og Vejdirektoratet skal derfor ikke godkende hans ansættelse. Desuden har han ingen beføjelser til at indgå aftaler på vegne af SBJV, lyder det fra konsortiets danske pressetalsmand Christian Lemvigh, som Fagbladet 3F har talt med.

Eksperter mener dog, at der er grundlag for at lave en advokatundersøgelse af sagen. Vejdirektoratet har dog, ifølge Fagbladet, ikke tænkt sig at gå videre med sagen.