Abonnementsartikel

En ombygget version af en Caterpillar gravemaskiner er Danmarks største og tungeste entreprenørmaskine.

Det store amerikanske recyclingselskab MARS (Modern American Recycling Services) har en lokation ved havnen i Frederikshavn, hvor man nedbryder og recycler elementer fra offshore industrien.

Der er tale om ofte meget store elementer, der skal nedbrydes, og den opgave kræver maskiner af tilsvarende kaliber. Derfor har MARS netop købt en særlig maskine hos Zeppelin A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinen er en modificeret udgave af CATs 150 tons gravemaskine, CAT 6015, som efter modificering og montering af saks vejer 200 tons og har navnet CAT ST180.

Modificeringen betyder, at den oprindelige maskine har fået ekstra kontravægt, større undervogn, tiltbar kabine og specialbygget bom hvor saksen monteres direkte.

- Modificeringen sker i samarbejde med et hollandsk firma, fortæller Areamanager Jørgen Nielsen, Zeppelin A/S, til Maskinteknik.

Maskinen er netop kørt til MARS i Frederikshavn på 7 blokvogne, hvor den nu bliver delvist samlet.

- Efter sommerferien kommer saksen fra USA, og så kan maskinen sættes i drift, siger Jørgen Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller videre, at indkøbet af den store specialmaskine samtidig giver det arbejde, MARS udfører i Frederikshavn, et grønnere og mere miljørigtigt boost, da maskiner afløser ca. 15 mand med ilt og gas på jorden.