Abonnementsartikel

Volvo CE lancerer to nye gravemaskiner i 50 tons-klassen. Begge tilbyder øget produktivitet og nedsat brændstofforbrug.

Som noget nyt er Volvo CE's gravemaskiner at finde i 50 tons-klassen. Med lanceringen af modellerne EC530E og EC550E udvider maskinproducenten sit sortiment, og de nye maskiner tilbyder øget produktivitet og brændstofbesparelser.

De er udstyrede med store skovle, der har en kapacitet på op til 4,2 kubikmeter, og den største motorkraft i klassen, hvilket giver høj trækkraft og øget svingmoment. De er velegnede til at fylde vogne i 30-40 tons-klassen, fordi der skal færre skovlfulde til at fylde en vogn, hvilket kan give en forøgelse i produktiviteten på 20 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Et nyt elektrohydrauliksystem er med til at sænke brændstofforbruget. Pressefoto.

Men gravemaskinerne tilbyder ikke kun øget produktivitet. Brændstofforbruget er også lavere takket være Volvo D13J lavemissionsmotoren og det nye elektrohydrauliksystem, som maskinen er forsynet med. Systemet anvender Independent Metering Valve Technology, som sørger for mere præcis drift og højere effektivitet end et traditionelt, mekanisk koblet hydrauliksystem. Det betyder en brændstofbesparelse på op til 25 procent.

Det nye system tilbyder en række funktioner såsom creep-mode, der er velegnet til løfte- og bærearbejde og det valgfri Comfort Drive Control, der tillader operatøren at styre gravemaskinen med joysticket i stedet for pedalerne.

rich-media-3
Operatøren kan vælge mellem en række funktioner med det nye system. Pressefoto.

De to gravemaskiner minder meget om hinanden, dog er EC550E en smule bredere end EC530E.