- Det er ikke sandsynligt, at Danmark kommer til at opleve en katastrofe, som den vi ser i Tyskland, Belgien og Holland, fordi vores topografi og geografi er helt anderledes. Men erfaringerne fra de store skybrudsskader i Hovedstadsområdet for ti år siden viser, at der kan ske skader for mange milliarder, siger underdirektør i Dansk Industri, Karin Klitgaard.

Derfor skal der ifølge hende søsættes konkrete initiativer, der kan afhjælpe problemet. Her i landet er vi nemlig særligt udsat ved sammenfaldende hændelser som for eksempel ved skybrud og stormflod. Derfor er kystbeskyttelsen vigtig i Danmark i kombination med skybrudssikring. Konkret er der blandt andet brug for flere og højere diger, sluser, opsamlingsbassiner til regnvand og brug for at lede regnvand væk fra kloakkerne i endnu højere grad end i dag.

- Vi opfordrer regeringen til at sætte alle kræfter ind på at udarbejde en plan og til sikre, at de nødvendige initiativer bliver gennemført. Vi skal op i tempo, siger Karin Klitgaard.

Et voksende problem

I juli 2011 blev især København ramt af et af de værste skybrud nogensinde herhjemme. Op til 135 millimeter regn blev der målt i hovedstaden. Konsekvensen var skader for mange milliarder kroner som følge af oversvømmelser.

En analyse af klimaudfordringerne, som COWI har lavet i 2017 for Realdania, giver et fingerpeg om, hvor store skader vi kan forvente. Alene i byerne langs kysterne kan vi som følge af forhøjet vandstand og stormfloder risikere skader for næsten 1.000 milliarder kroner de kommende 100 år, hvis der ikke gøres noget. Her indgår ikke skader som følge af skybrud eller kraftig regn eller forhøjet grundvandsniveau.

Regeringen er i gang med en national klimatilpasningsplan, men ifølge DI haster det med konkrete initiativer og med at få dem ført ud i livet.

Flere initiativer skal på banen

Derfor kommer DI med tre konkrete forslag, som skal ruste Danmark til kommende tilfælde af ekstremt vejrlig.

- Vi skal først og fremmest op i gear, og vi har behov for, at indsatsen bliver prioriteret ud fra samfundsøkonomiske vurderinger, så vi beskytter de vigtigste områder, veje, bygninger og virksomheder, siger Karin Klitgaard.

For det andet mener DI, at der er behov for et tættere og forpligtende samarbejde på tværs af kommunegrænserne om klimatilpasningen, men også på tværs af de forskellige former for ekstremt vejr; skybrud, stigende grundvand, stormflod og havstigninger.

Endelig foreslår DI, at regeringen finder en finansieringsmodel, som sikrer de nødvendige midler til indsatsen og en fair fordeling mellem det offentlige og de berørte borgere og virksomheder.

- Men der vil også være behov for penge fra staten eller en finansiering via afgift på forsikringer, som vi kender det fra stormflodsfonden, slutter Karin Klitgaard.