Højbroen i Storebælt er siden åbningen i 1998 blevet udsat for lidt af hvert. Storm, solskin, regn, sne og ikke mindst slid fra trafikken påvirker broens og bropillernes sundhed. Men med nye teknologier kan Sund & Bælt effektivisere driften og samtidig sikre en længere levetid af forbindelsens aktiver.

Oprindeligt blev bropillerne efterset af klatrere, som vha. reb kunne svinge sig rundt om de 6.000 tons tunge piller eller via inspektionsplatforme med mandskabskurve, der kunne køre op og ned langs pillernes sider. Med papir og blyant registrerede de opståede revner og rust - skader, som udgør en trussel mod betons tilstand. Opgaven var ikke uden sikkerhedsmæssige risici. Derfor fulgte en båd klatrerne fra pille til pille, som kunne få dem sikkert i land i tilfælde af ulykker.

Den type eftersyn blev sidst udført i 2016, men i dag bliver betonen efterset af en flyvende metal-sværmer: Dronen.

- Dronen, som vi anvender, er udstyret med et særlig kamera, hvor vi kan markere et givent område. Bagefter tager dronen fotos på systematisk vis, som sikrer, at hele pillens betonoverflade bliver fotograferet, og at alle revner og andre skader registreres. Med en procestid på 3-5 minutter, betyder det, at det i alt tager 5 dage at inspicere alle bropillerne. Tidligere tog det op til 3 uger, fortæller Svend Gjerding, som er Asset Operations Manager i Sund & Bælt.

Udfordringerne ved at anvende dronen til eftersyn er, ifølge Svend Gjerding, vejret. Det skal både være forholdsvis vindstille, regnfrit og samtidig må solen ikke skinne for meget.

De enorme gevinster, som droneinspektion skaber, opvejer dog udfordringerne. Med en strategi om at anvende teknologi til reducere omkostningerne til drift og vedligehold med 2 pct. årligt, så er dronen et solidt skridt nærmere dét mål.

Teknologi bidrager til en længere levetid

Dronen reducerer ikke kun arbejdstiden på vandet. Når eftersynet med dronen er afsluttet, indlæses fotos i softwareprogrammet: Photographic Asset Inspection, også kaldet PAI, som automatisk analyserer de indlæste fotos. Teknologierne sikrer en automatisk metode til at registrere og analysere skader i betonen og bidrager med et systematisk overblik over tilstanden af bropillerne:

- Med teknologierne til rådighed får vi et bedre værktøj til at følge udviklingen af skaderne. Det betyder, at vi på sigt kan forudsige, hvornår skaderne opstår og i bedste fald helt undgå at få store og omkostningstunge skader, fortæller Svend Gjerding.

Det præcise billede af broens tilstand sammenholdt med fremtidens teknologi betyder, at Storebæltsbroen får et mere rettidigt vedligehold. I sidste ende medfører det, at broens levetid forventes forlænget til 200 år i forhold til de 100 år, man oprindeligt havde designet broen til.

Det er et resultatet, som er til at tage og føle på rent økonomisk. Det er dog ikke den eneste gevinst. Klimaet og det grønne regnskab får også gavn af teknologiens muligheder.

- Det grønne regnskab nyder også godt af den forlængede levetid. Broens ståloverbygning og beton giver en besparelse på omkring 750.000 ton CO2 over 100 år. Det svarer til 52.000 husstandes årlige CO2-udledning, afslutter Svend Gjerding.