Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Aarsleff runder 10 milliarder på ni måneder
Abonnementsartikel
Landets største entreprenør har travlt, og forventningerne til årsregnskabet bliver skruet op.
Der har været fart på i de første ni måneder af Aarsleffs forskudte årsregnskabsår. Koncernomsætningn er steget med 8,4 procent til 10,670 milliarder kroner.
Resultatet af den primære drift, ebit, lander på 491 millioner kroner, hvilket svarer til 4,6 procent af omsætningen.
Funderingsdivisionen hos Aarsleff har gennem længere tid haft vind i sejlene, og koncernen skriver i selskabsmeddelelsen, "Fundering har igen haft et meget højt aktivitetsniveau i seneste kvartal, og resultatet er højere end forventet".
Rørteknik har de seneste år også været et stærkt vækstområde for landets største entreprenør, men stigende råvarepriser har haft negativ effekt på indtjeningen. Det til trods er resultatet på området bedre end Aarsleff havde forventet, og det skyldes gode markedsvilkår på de væsentligste markeder.
De gode takter hos Aarsleff vil også smitte af på ebit-resultatet for hele regnskabsåret. Koncernen opjusterer forventningerne til ebit til 625 millioner kroner for året. Det er en stigning på 25 millioner kroner.
Omsætning ventes af stige med otte procent for regnskabsåret mod tidligere forventninger om en stigning på syv procent.