Lyt til artiklen:

Tag bussen til messen

00:00
Hastighed: ???x
01:44

E&H vil gerne have besøgende fra hele landet, og derfor bliver der arrangeret busser fra København over Fyn til entreprenørmessen i Herning.

Når der i midten af september er maskinmekka i Herning, kommer entreprenørfolket fra nær og fjern for at se på alle de nye - og velkendte - modeller, løsninger og godtfolk.

Men Herning kan være langt væk for nogen, og vil man ikke selv køre frem og tilbage eller være afhængig af det offentlige transportsystem, så er der nu en tredje mulighed for at komme til E&H for de, der er bosiddende i det fynske og sjællandske.

E&H-arrangørerne har nemlig booket en bus alle tre messedage.

- Vi laver tiltaget i samarbejde med YX Erhverv, som også serverer en sandwich og vand på turen, fortæller E&H-projektkoordinator Nicoline Olsen fra MCH.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kører uanset hvad

Turen koster 100 kroner, og der er opsamling ved DGI-byen i København fra morgenstunden. Turen går herfra til Slagelse, hvor man kommer med fra Trafikcenter Allé 6.

Storebæltsbroen passeres herefter, og Odense er næste og sidste stop inden messen. Her kan man stige på ved Den Fynske Landsby.

Går tingene nogenlunde som planlagt uden trafikale problemer, rammer man Messecenter Herning og E&H omkring 11.30. Her har man så omkring 4,5 timer, inden turen igen går mod øst, med mindre man vælger at blive en dag ekstra. Det er nemlig ikke nødvendigt at tage bussen hjem samme dag, i hvert fald ikke torsdag og fredag.

- Der var også planlagt busser sidste gang til entreprenørmessen i 2018, men dengang der var ikke nok tilslutning. Denne gang har vi valgt at gennemføre busturene, selvom der kun skulle sidde en enkelt med på turen, siger Nicoline Olsen.

Der er sidste tilmeldingsfrist til en plads på bussen 14. september på E&H's hjemmeside.