Lyt til artiklen:

Terranor vinder stor driftsaftale med Vejdirektoratet

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Abonnementsartikel

147 millioner kroner er den årlige værdi af den nye driftsaftale, som Terranor har indgået med Vejdirektoratet.

Terranor bliver en markant spiller på det danske marked for vejservice, når virksomheden de næste fire til seks år skal servicere og vedligeholde det totale danske statsvejnet.

De har nemlig vundet driftsaftalen med Vejdirektoratet. Den består af fem delaftaler samt tre aftaler på broteknisk vedligehold og vintertjeneste på rastepladser og stier. Driftsaftalen har en værdi af 147 millioner kroner årligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Terranor er vi kolossalt stolte af den nye aftale, og at vi dermed kan fortsætte det gode samarbejde med Vejdirektoratet. Det betyder rigtig meget for os at slå vores nye navn fast på det danske marked sammen med vores nye ejer, siger Ivan Pedersen, der er administrerende direktør i Terranor.

Terranor er en af Danmarks største virksomheder indenfor drifts- og entreprenørarbejde af det statslige og kommunale vejnet, og med den nye aftale kommer virksomheden til at udvide medarbejderstaben.

- Vi har tidligere haft flere store driftskontrakter med Vejdirektoratet og har dermed god erfaring med opgaverne. Vi forventer at skulle ansætte en del nye medarbejdere og udvide vores i forvejen stærke organisation, fortæller Ivan Pedersen.

Aftalen om servicering af det danske vejnet træder i kraft den 1. januar 2022. Den har en varighed på fire år med mulighed for forlængelse. Der er cirka 3800 kilometer statsvej i Danmark.