Lyt til artiklen:

Forhandler af Potain-kraner opretter afdeling i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
01:33

Abonnementsartikel

Den schweiziske virksomhed Stirnimann opretter en afdeling i Danmark med fokus på salg og udleje af tårn- og semimobilkraner fra Potain.

Der er en ny spiller på kranmarkedet i Danmark. Schweiziske Stirnimann har i en lang årrække været den største forhandler af kraner fra Potain på hjemmefronten og i Østrig. Men nu udvider virksomheden sit område og opretter en afdeling i Danmark, hvorfra man vil sælge og udleje tårn- og semimobilkraner fra det franske mærke.

Det skriver Manitowoc i en pressemeddelelse. Den amerikanske kranproducent har ejet Potain-mærket siden starten af årtusindet, og senior vice-president Cristophe Simoncelli er glad for at kunne annoncere Stirnimann som ny forhandler i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kombinationen af Stirnimanns erfaring og avancerede Potain-produkter positionerer os godt i forhold til at udvide vores tilstedeværelse på det danske marked, siger han.

Stirnimann er blevet udpeget som eksklusiv forhandler både i Danmark, på Grønland og på Færøerne. Over de kommende måneder vil forhandleren arbejde hårdt, så man i begyndelsen af 2022 kan være fuldt oppe at køre med den nye afdeling.

- Vi vil investere al vores energi og viden i at opbygge sunde og samarbejdsbaserede relationer til vores danske kunder, siger bestyrelsesmedlem i Stirnimann, Fritz Oschwald.

Den schweiziske virksomhed ejer en flåde på over 400 lejekraner og vil foruden distribution af tårn- og semimobilkraner også stå for at promovere alle andre Potain-serviceaktiviteter i Danmark, på Grønland og på Færøerne såsom leje, reservedele og eftersalg.