Lyt til artiklen:

Danmarks bedste lærling skal findes på E&H

00:00
Hastighed: ???x
01:06

Abonnementsartikel

E&H er arenaen, når Danmarks bedste lærling indenfor entreprenørmaskiner skal findes. Fire skrueglade, unge mænd stiller op til årets konkurrence.

Der bliver kamp til stregen, når fire talentfulde entreprenørmaskinmekanikerlærlinge på dette års E&H skal dyste om titlen som Danmarks bedste lærling (DBL Entreprenør).

Det er tredje gang, der afholdes DBL, og konkurrencen foregår over tre dage fra den 16. - 18. september.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fire deltagere er:

  • Mike Riber Hansen, Hydrema Center Syd
  • Christian Aggerholm Andersen, Zeppelin Danmark
  • Martin Reinholdt Kirkegaard, Harry Andersen & Søn
  • Nikolaj Søndergaard Madsen, Volvo Entreprenørmaskiner

Deltagerne bliver i løbet af konkurrencen udsat for en række opgaver, som de ikke kender på forhånd. De vil blive præsenteret for fire forskellige maskiner, som de på skift skal reparere, og der vil være rigeligt med opgaver i forhold til den afsatte tid, hvilket betyder, at deltagerne skal prioritere og planlægge, hvilke de vil løse. Det kan for eksempel være el- eller hydraulikfejl.

Konkurrencen er et samarbejde mellem HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Dansk Metal, 3F, Industriens Uddannelser og Maskinleverandørerne. Maskinteknik følger som mediepartner begivenhederne tæt.