Lyt til artiklen:

Brodagen med tunnelsyn på Limfjorden

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Behovet for en 3. Limfjordsforbindelse var et af emnerne ved Dansk Brodag.

Limfjordstunnelen stod færdig i 1969, og trafikken er siden da mere end fordoblet - ja i spidsbelastning mere end tredoblet. De 50 år på havets bund har sat sine spor på bygningsværket, som også har opnået en del opmærksomhed de seneste år med drøftelser om en 3. Limfjordsforbindelse i fx infrastrukturplanen "Danmark fremad".

- Der har været stillet spørgsmål ved tunnelens levetid, men det ser ud til, at der ikke er grund til den store bekymring, fortæller sekretariatschef Eva Kartholm fra VEJ-EU efter Dansk Brodag løb af stablen den 7. september i Odense.

Afdelingsleder Niels Højgaard Pedersen fra Vejdirektoratet gav nemlig, efter en indføring i hvordan der holdes øje med tunnelens tilstand for at kunne optimere drift og vedligehold af tunnelen, den gode nyhed, at tunnelanlægget er i meget bedre stand, end mange tror.

En ekspertundersøgelse med deltagelse af Danmarks fremmeste ingeniører og eksperter hentet udefra har således kigget på mulighederne for at redde tunnelen, og de har udpeget tre centrale problemer i tunnelen, nemlig: Tvivl om sikkerhed i tunnelen, Revnedannelse/vandindtrængning samt Sætninger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Niels Højgaard Pedersen fortalte, at de mange komplicerede revnedannelser hænger sammen med sætninger i tunnelens nordlige halvdel, og i øvrigt de temperatursvingninger, der påvirker konstruktionen hen over året. Revnedannelsen er skyld i vandindtrængningen, og det er vandindtrængningen, der rejser tvivl om sikkerheden.

På den baggrund er der blevet gået grundigt til værks med en geoteknisk ekspertgruppe, der har gransket og fastlagt årsagerne. En strukturel ekspertgruppe med viden om design, udførelse og vedligeholdelse af sænketunneler har suppleret med en langsigtet vedligeholdelsesstrategi, og alt i alt er eksperterne enige om, at tunnelens tilstand er bedre end forventet.

- Vejdirektoratet, som ejer tunnelanlægget, er dermed blevet betrygget i, at tilstanden af det store bygningsværk er bedre i praksis end det har lydt i debatten, hvor det har den almindelige opfattelse, at der er behov for en langt mere indgribende istandsættelse, refererer Eva Kartholm fra Dansk Brodag.