Lyt til artiklen:

Topchef takker af i nye lokaler

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Abonnementsartikel

JMM Group inviterer til en samlet fejring af 25-års jubilæum, afskedsreception og indvielse af nye lokaler.

JMM Group inviterer til fejringen af tre begivenheder efter lang tids venten. Koncernen vil markere både indvielse af Johs. Møllers Maskiners nye sjællandske hovedkvarter i Rønnede, direktør Hans Holms afskedsreception og samtidig hans 25 års jubilæum i firmaet.

- Vi havde glædet os i lang tid til at markere begivenhederne på festlig vis, men vi måtte nøjes med en virtuel indvielse af nybyggeriet ved Sydmotorvejen ved Rønnede. Det blev til en stilfærdig afsked med Hans Holm som administrerende direktør for hele vores koncern. Og vi kom heller ikke til at fejre ham efter fortjeneste, da han havde 25 års jubilæum i firmaet. Nu tager vi revanche og fejrer trefoldigt fredag den 8. oktober, siger direktør Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle er inviteret

JMM Group lægger i ovnen til fest og fornøjelighed med blandt andet livemusik, konkurrencer og noget godt til ganen. En række af Johs. Møllers Maskiners samarbejdspartnere har på forhånd meldt deres ankomst til den nye adresse.

Også en stor fan af entreprenørmaskiner har skrevet sig på gæstelisten. Daniel Foged har i en årrække samlet materiale om entreprenørbranchen og herunder også om Johs. Møllers og JMM Groups historie. Nogle af tingene er tilbage 1940'erne og 1950'erne, og Daniel Foged tager et udvalg af de mest spændende rariteter med til at sikre historiens vingesus over dagen.

- Og ellers inviterer vi alle interesserede til at være med. Kunder, kolleger, samarbejdspartnere, venner af huset og alle dem, der forhåbentlig også gerne vil være venner. Vi håber at se rigtig mange den 8. oktober, siger direktør Leif Rudebeck Petersen.