Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stor støbning på Postgrunden i København
Abonnementsartikel
Det blev en lang dag for arbejderne på Postgrunden i København, da 1728 kubikmeter beton skulle støbes.
CG Jensen har udført en af sine største støbninger nogensinde på Postgrunden i København, hvor det nye bykvarter Postbyen - Copenhagen Central skal bygges.
To skiftehold af 14 mand var med til at støbe 1728 kubikmeter beton på 16 timer. Støbningen begyndte klokken fem om morgenen, og 172 biler med beton måtte svinge forbi pladsen i løbet af dagen.
Det gav logistiske udfordringer, men støbningen foregik planmæssigt, og byggeleder fra Beton Arcon Mathias Carlslund Dela Bang fortæller, at grundig planlægning har været altafgørende i forhold til at udføre den omfattende støbning.
- Det lykkedes med en mand nede i hullet og en 63 meter pumpe oppe fra lagerpladsen. Derudover havde vi et pumperør hængende i en kran under en god del af støbningen, da 63 meter-pumpen kun kunne nå et meget begrænset område, siger han og roser de garvede formænd, som havde styr på opgaven.
CG Jensens entreprise på Postbyen omfatter i alt 95.000 kvadratmeter råhus fordelt på fem tårne, et multibrugerhus på ti etager samt en dobbelt parkeringskælder.
Postbyen - Copenhagen Central forventes færdigopført i 2023, og det er CG Jensens største råhus- og in situ projekt til dato.