Lyt til artiklen:

Munck Forsyningsledninger indgår partneringaftale med Aarhus Vand

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Abonnementsartikel

Munck Forsyningsledninger har fået tildelt en seksårig rammekontrakt og indgået en partneringaftale med Aarhus Vand med projektering og udførelse af drikkevandledninger i Aarhusområdet.

Det bliver Munck Forsyningsledninger, der skal stå for at anlægge og reparere drikkevandledninger i hele Aarhusområdet. Virksomheden har nemlig indgået en seksårig rammekontrakt og partneringaftale med Aarhus Vand, som omfatter både projektering, jord- og smedearbejde samt levering af materialer.

- Vi er utrolig glade for igen at have vundet rammeaftalen med etablering af vandledninger for Aarhus Vand, fortæller regionsdirektør Per Jensen, som har ansvaret for Munck Forsyningsledningers aktiviteter i Jylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et partnerskab

Hos Aarhus Vand har man gode erfaringer med partneringaftaler.

- I Aarhus Vand har vi arbejdet i Partnerskaber i mange år, og når nye aftaler skal træde i kraft, er det meget vigtigt for os at vi finder de rigtige samarbejdspartnere. Vi er utroligt glade for nu at kunne annoncere, at vi på fornyelse af vandledninger i Aarhus Vand kan byde Munck Forsyningsledninger velkommen til "Vandpartner 2.0," siger afdelingschef i Aarhus Vand Peter Hjortdal.

Munck Forsyningsledninger er i forvejen fast etableret i Aarhusområdet, hvor der fra afdelingskontoret i Harlev blandt andet udføres både fjernvarmearbejde på en rammeaftale med AffaldVarme Aarhus samt jord- og anlægsarbejder i forbindelse med fiber- og elprojekter for en række forsyningsselskaber i Øst- og Midtjylland.

Med endnu en rammeaftale forventer Munck Forsyningsledninger fremadrettet at skulle beskæftige over 100 medarbejdere i Aarhusafdelingen.