Energinet har revideret budgettet på den danske del af Baltic Pipe-projektet med en stigning på knap en milliard kroner. Den store ændring skyldes flere forskellige faktorer, lyder det.

Den største post på 600 millioner kroner, som blev offentliggjort i juli måned, skyldes det delvise stop af anlægsarbejdet, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet i slutningen af maj måned underkendte Miljøstyrelsen tilladelse til projektet. Samtidig har designændringer på den komplicerede ilandføring fra Nordsøen og integration på den eksisterende Nybro terminal medført flere omkostninger. Stor efterspørgsel efter entreprenørydelser har også været med til at drive den samlede pris på projektet op.

- Vi har været nødt til at revidere budgettet, fordi der er kommet en række uforudsete udgifter, ikke mindst i forbindelse med miljøtilladelsen, hvor det midlertidige anlægsstop medfører en masse ekstra udgifter til entreprenørerne, der allerede var i fuld gang. Samtidig må vi sande, at arbejdet med at integrere Baltic Pipe på den eksisterende Nybro gasterminal er meget kompliceret og omkostningskrævende, siger Torben Brabo, direktør for internationale relationer i Energinet.

Når Baltic Pipe efter planen skal står klar 1. januar 2023, har den en kapacitet på 10 milliarder kubikmeter gas om året - cirka fire gange det danske gasforbrug. Kort: Energinet.

Usikkerhed om regning fra anlægsstop

På trods af ændringen i budgettet giver Baltic Pipe stadig en tarifbesparelse for de danske forbrugere på to milliarder kroner, oplyser Energinet. Det skyldes, at omkostningerne til at bygge Baltic Pipe deles mellem de mange forbrugere, der får transporteret deres gas i rørledningen mellem Norge, Danmark og Polen. Her fylder de danske forbrugere relativt lidt. Fordi Baltic Pipe forrentes over en lang periode, vil tarifferne kun blive påvirket ganske lidt i både Danmark og Polen.

Anlægsomkostningerne på Baltic Pipe løber med det reviderede budget op i 8,2 milliarder kroner. Budgettet justeres løbende, så det afspejler ændringer i udgifterne, efterhånden som projektet skrider frem. Energinet har en gang tidligere, i 2020, udvidet budgettet, dengang med knapt 600 millioner kroner. Det skete efter størstedelen af udbuddene på projektet var afsluttet, og udgifterne til anlægsarbejdet blev større end forventet.

Der er stadigvæk stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af det midlertidige anlægsstop, efter Baltic Pipes miljøtilladelse blev hjemsendt til fornyet behandling. Det skyldes blandt andet, at der stadig pågår forhandlinger med entreprenørerne om fornyede tidsplaner og hvilke udgifter forsinkelsen medfører.