Lyt til artiklen:

Liebherr nummer 100 til RGS

00:00
Hastighed: ???x
02:57

Abonnementsartikel

Maskinernes lave brændstofforbrug og grønne islæt matcher miljø- og genanvendelsesvirksomheden perfekt.

Det handler om miljø og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald, behandling af forurenet jord og industrispildevand for RGS Nordic. Derfor skærper det den grønne profil, når direktør Jan Glerup og maskin- og projektchef Jens Rasmussen kan betragte en vækst i aktiviteterne på 30 procent, mens dieselforbruget har stået stille. Det har været tilfældet, siden RGS Nordic fik leveret sin første Liebherr-maskine fra Johs. Møllers Maskiner A/S for fem og et halvt år siden.

Nu har RGS Nordic rundet Liebherr nummer 100. Det skete med en 33 tons Liebherr L 586 XPower, som er øverst i hierarkiet blandt Liebherr-gummihjulslæssere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grøn virksomhed

- Der er tale om primært gummihjulslæssere og industrimaskiner, men også gravemaskiner og dozere fra Liebherr. I virkeligheden hele pakken af entreprenørmaskiner. Det grønne islæt omkring brændstofforbruget har været afgørende. Vi er jo en grøn virksomhed, og når så både det grønne og prismatchet er i orden, bliver det jo Liebherr igen-igen, konstaterer Jan Glerup.

- De dyreste maskiner er som bekendt dem, der står stille. Derfor er der en vigtig tredje parameter i spil. Foruden det lave brændstofforbrug, som altså har været uændret siden den første Liebherr, og prisen for maskinerne, så er den service, vi får fra leverandøren også afgørende. Her lytter vi naturligvis intenst til vores sitemanagere ude på pladserne landet over. De melder ud, at servicen er bedst hos Johs. Møllers Maskiner, fortæller maskinchef Jens Rasmussen.

Bæredygtighed

- Bæredygtighed var tidligere en del af vores strategi hos RGS Nordic. Nu er bæredygtighed simpelthen strategien. Vi passer på miljøet og er med til at genanvende, hvor det er muligt. Noget tyder på, at vi gør det ganske godt. Tonnagemæssigt havde vi i 2020 vores hidtil bedste år, siger direktør Jan Glerup.

Der blev naturligvis kippet med skovlen, da RGS Nordic og Johs. Møllers Maskiner sammen markerede 100 maskiner-jubilæet på entreprenørudstillingen E&H 2021 i Herning. Og netop skovlen på den nye gummiged var i den grad gearet til en markering. Dels havde Johs. Møllers Maskiner dekoreret skovlen med "Tillykke med Liebherr nr. 100" og blafrende dannebrogsflag. Dels blev maskinen leveret i RGS Nordics smukke, dybgrønne miljø-farve.

I godt selskab

Liebherr nummer 100 skal køre i RGS Nordics store afdeling på Selinevej på Amager. Her kommer den i godt selskab med flere end 25 andre Liebherr gummigeder, gravemaskiner og industrimaskiner.Totalt har RGS Nordic omkring 30 modtage- og behandlingsanlæg i Danmark, Sverige og Norge. I Danmark er det RGS Nordic, der tager sig af en tredjedel af alt affald fra bygge- og anlægsprojekter.

rich-media-3
To RGS Nordic-folk på toppen. Maskinchef Jens Rasmussen (til venstre) og direktør Jan Glerup på Liebherr nr. 100. Pressefoto.