Lyt til artiklen:

Betonproducent får vigtig feedback fra slutbrugerne

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Abonnementsartikel

En af landets største betonvareproducenter IBF viser en bred vifte af produkter, løsninger og nyheder på Kloakmessen i Fredericia.

Selv om IBF er en af landets største producenter af betonprodukter, så vægtes forbindelsen til de mindre kunder og slutbrugere meget højt. Det ses blandt andet på Kloakmessen i Fredericia i januar, hvor IBF er til stede.

- Her kommer vi i direkte dialog med mange af de kunder og slutbrugere, som måske normalt handler deres varer via en grossist eller trælast. I Fredericia kan vi præsentere produkter og løsninger for dem, som de selv kan se og opleve, fortæller Bent Bendtzen, salgschef i IBF. Han fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På messen får vi også mange gode snakke om muligheder og løsninger. Vi hører fra dem, der går ude i marken, hvad de oplever, hvad synes de om vores produkter, hvad savner de, hvad kan vi gøre anderledes eller smartere? Kloakmestre og entreprenører pakker ikke tingene ind - vi får både ris og ros, råt for usødet, og det er meget værdifuldt for os, bemærker salgschefen.

Han tilføjer, at Kloakmessen også er et godt forum til at aflæse temperaturen på markedet, hvilket kan bruges til at tilpasse produktionen.

Klimaprodukter

I Fredericia præsenterer IBF blandt andet løsninger til LAR, herunder såkaldt permeabel belægning, hvor overfladevand kan trænge igennem. Det er et område, der er fokus på med det voksende antal ekstreme vejrfænomener.

Der vises også afløbsrør i beton, betonbrønde og et helt udskillerprogram i beton.

- Vi præsenterer også vores nye Leca Termblokke. Mange kloakmestre og entreprenører arbejder også med at lave sokler for blandt andet typehusfirmaer, og her byder vi ind med innovative blokke på op til 240 centimeter længde, svarende til mere end 10 "almindelige" blokke. Det betyder hurtigere sætning, færre samlinger og dermed bedre isolering, og det skåner medarbejderne, fordi de sættes med maskine, siger Bent Bendtzen.