sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Hvornår skal bilen til syn?

00:00
Hastighed: ???x
03:20

Abonnementsartikel

Er du ejer af en bil, eller vil du gerne være det, så medfølger der en pligt til at tage bilen til syn i forskellige situationer, så bilen er sikret til at køre på de danske veje

Når du tager din bil til syn, så er det nemlig for, at en professionel mekaniker kan lave en bedømmelse, hvor han eller hun tjekker, om din bil har større fejl eller mangler, som gør, at du ikke kan køre i den. Nedenfor kan du finde de seks største grunde til, at din bil skal til syn, og det er vigtigt, at du selv holder øje med tiden til bilsyn, så du ikke kommer i problemer senere hen.

Når bilen er fire år

Når din bil er fire år gammel er tiden kommet til, at du skal tage den med til syn. Dette er for at sikre, at der ikke er sket større skader, eller at der opstået større mangler i tiden, efter du har købt bilen. Har du derfor købt den fra helt ny, så kan du sætte et kryds i kalenderen fire år ude i fremtiden, da det er her, at bilen skal til sit første syn, så du er sikker på, at du kører lovligt.

Hvert andet år efterfølgende

Når du så har haft din bil i fire år, så er det nødvendigt, at du tager den med til syn hvert andet år efterfølgende. Dette er specielt vigtigt, da din bil kun vil få større skader og fejl efterhånden, som du slider på den, og du bør derfor overholde denne frist sat af staten, så du altid kører sikkert og trygt på vejene. Når du også husker at tage din bil til syn hvert andet år, så er du også sikker på, at der ikke er nogen større ting i vejen med din bil, som kan have en indflydelse på, hvor tit den skal til mekaniker i fremtiden.

Når din bil er over 40 år gammel og registreret som veteranbil

Er det tilfældet, at din bil er registreret som veteranbil, så er det nødvendigt, at du tager din bil med til syn hvert ottende år. Dette er ikke meget, men dette sker, fordi du ikke vil køre på samme måde i din veteranbil, som du vil køre i en almindelig bil i hverdagen. I Danmark er der sat en grænse på 4000 kilometer, og kører du over dette antal, så skal du syne din veteranbil på samme maner, som du skal syne din almindelige bil, altså hvert andet år. Det er derfor nødvendigt, at du tjekker dit kilometertal, når du vælger at tage din veteranbil med på vejene.

Ved indregistrering af et køretøj

Når du skal indregistrere din bil, så er det vigtigt, at du får den taget til syn, så du er sikker på, at alle informationer omkring din bil kommer med i indregistreringen. Derudover er det vigtigt, at du kender til bilens generelle stand, når du skal indregistrere den, så du er sikker på at tage den med på de danske veje.

Når bilen har været afmeldt i mere end et år

Derudover er det vigtigt, at du tager din bil til syn, hvis den har været afmeldt i over et år. Altså hvis bilen har stået, hvor den ikke har haft nummerplade, og den ikke har været ude at køre lovligt på vejene i en længere periode. Dette punkt er specielt vigtigt, da en bil ikke har godt af at stå i længere tid af gangen, hvor den ikke bliver brugt. Det er vigtigt, at den bliver taget med ud på vejene, og at du holder motoren ved lige, og har dette ikke været tilfældet, så er det sikrest for dig og dine medtrafikanter, at bilen kommer til syn inden, at den igen skal ud at køre.

Ved ændringer på køretøjet

Til slut er det nødvendigt, at du tager din bil med til syn, hvis du får lavet ændringer på den, som har betydning for den måde, som den kører på. Dette kan være ændringer ved motoren, eller det kan være ændringer som for eksempel at tilføje et træk på bilen. Sidstnævnt kan virke som mindre ændringer på bilen, som ikke er nødvendige at nævne, men det er vigtigt, at alle større ændringer på din bil er lovlige og registreret, så du kan køre sikker og lovligt på de danske veje.