Lyt til artiklen:

Tillykke og farvel til Hans Holm

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Den nu tidligere koncerndirektør for JMM Group blev hyldet for 25 års tro tjeneste - og benyttede anledningen til at takke af som selskabets frontmand.

Trafikken på de små veje ud mod motorvejen ved Rønnede var i fredags lidt tungere end normalt. Årsagen var, at Johs. Møllers Maskiner A/S havde indkaldt til tredobbelt reception i det næsten nye domicil.

De nye lokaler var årsag til den første anledning af den tredobbelte reception. De to andre handlede om Hans Holm, som dels skulle fejres for 25 år i spidsen for JMM. Og samtidig skulle der siges tak for veludført dåd. Hans Holm har rundet de 70 år og benyttede anledningen til at takke af som selskabets frontmand.

Ny formand

Jan Møller har taget tøjlerne som administrerende direktør for koncernen. Leif Rudebeck Petersen har direktørstolen i Johs. Møllers Maskiner A/S, som er JMM-selskabets firma med blandt andet import af Liebherr-entreprenørmaskiner. Robert Kjærgaard er tilsvarende direktør for virksomheden Stemas A/S med import og forhandling af blandt andet Wacker Neuson, Weidemann og Himoinsa fra maskinpaletten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hans Holm har dog ikke forladt skuden helt. Han sidder med ved de nye kaptajners bord. Tilmed ved bordenden som ny bestyrelsesformand for JMM-Group.

Foruden Johs. Møllers Maskiner A/S og Stemas A/S, består koncernen også af kranudlejningsfirmaet Normas samt Stemas i Norge.