Lyt til artiklen:

Tredje Hidromek-graver til vestjysk maskinstation

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Abonnementsartikel

Hos den vestjyske maskinstation Uhrenholt har man netop købt sin tredje gravemaskine fra tyrkiske Hidromek.

På en byggeplads i Hårup ved Silkeborg står en splinterny gravemaskine fra Hidromek og skinner i solen. Det er Uhrenholt, der har erhvervet sig maskinen, og det er ikke første gang, at den vestjyske maskinstation køber en graver af det tyrkiske mærke.

Faktisk er det virksomhedens tredje Hidromek, og de er alle handlet hos KSM Maskinservice på Fyn. Den nye maskine vejer 14,5 tons og har dobbelt knæk på bommen, så den kan komme helt ind under ved gravearbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Gravemaskinen er udstyret med tiltrotator fra Engcon. Foto: Tim Søgaard.

Søren Winding er maskinfører hos Uhrenholt, og han har ikke prøvet den nye graver endnu. Han har dog siddet talrige timer i kabinerne på maskinstationens to andre Hidromek-gravere, så han har efterhånden dannet sig et godt billede af både komfort og ydeevne.

- Komforten er god. Rent tidsmæssigt er den med - og måske også lidt foran i forhold til nogle mærker. Du sidder ikke og får ondt i nakke og skuldre, siger Søren Winding.

rich-media-3
Søren Winding er overordnet set godt tilfreds med både komfort og ydeevne i Hidromek-maskinerne. Foto: Tim Søgaard.

Når det kommer til maskinens ydeevne, er han overordnet også tilfreds. Den er hurtig i stick og bom, mener han. Også hydraulikken er god, men der er plads til forbedring.

- Jeg synes ikke, der er den store forskel, men hydraulikken kunne måske være en anelse bedre. I nogle gravemaskiner kan man justere olieflow til bommen fra kabinen af. Det kan du ikke her, der skal en mekaniker ud og skrue for at indstille den, siger Søren Winding.

Derudover er han godt tilfreds, og hvis det ikke havde været tilfældet, havde Uhrenholt nok heller ikke investeret i endnu en gravemaskine fra Hidromek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Den nye graver er Uhrenholts tredje Hidromek. Foto: Tim Søgaard.

Søren Winding fortæller, at maskinstationen altid har haft et godt samarbejde med KSM Maskinservice, og da maskinhandleren så begyndte at forhandle de tyrkiske maskiner for godt fire år siden, så var det naturligt at prøve dem af.

Uhrenholt har nu to 14,5 tons-gravere og en enkelt 30 tons gravemaskine i folden.