Lyt til artiklen:

MT Højgaard Holding hæver forventninger til 2021

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Abonnementsartikel

MT Højgaard Holding opjusterer sine forventninger til 2021 og kommer i samme ombæring med en prognose for 2022.

Som følge af stigende aktivitet og bedre kapacitetsudnyttelse har MT Højgaard Holding, der blandt andet ejer MT Højgaard, besluttet at hæve forventningerne til 2021.

Selskabet melder om fortsat positiv ordreindgang og samtidig større klarhed om tidsplanerne for opstart af nye byggerier og timingen af projektsalg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere forventede man en omsætning i niveauet 6,8 milliarder kroner, som justeres til 7,1 milliarder, hvilket svarer til en vækst på 19 procent i forhold til 2020. Driftsresultatet før særlige poster og afskrivninger ventes nu at blive omkring 185 millioner kroner mod de forventede 160 millioner. Det er en vækst på 50 procent i forhold til 2020.

- Vi er på flere områder foran med eksekvering af strategien. Drift og indtjening forbedres løbende, hvilket opjusteringen for 2021 og den foreløbige prognose for 2022 bekræfter. Vi er også nået langt med at forme fremtidens MT Højgaard Holding via opkøb og frasalg. Men flere grundlæggende forudsætninger har ændret sig, siden vi lancerede strategien i februar 2020, og vi har også valgt at være mere konservative i værdiansættelsen af projekter, siger Morten Hansen, der er koncernchef og administrerende direktør i MT Højgaard Holding.

Forventer fortsat vækst

En prognose for selskabets omsætning i 2022 lyder på 8 milliarder kroner og et driftsresultat på 280 millioner kroner.

Man understreger dog, at den tidlige prognose for 2022 er behæftet med usikkerhed.