Lyt til artiklen:

Volvo præsenterer maskine i fossilfrit stål

00:00
Hastighed: ???x
01:09

Der står Volvo på siden af verdens angiveligt første køretøj i fossilfrit stål. Vognen er kun den første i en række af køretøjer, der udkommer i 2022.

Volvo CE har fabrikeret verdens angiveligt første køretøj i fossilfrit stål. Det er en vogn, som primært er egnet til brug ved miner og stenbrud, og den er lavet i stål fra den svenske virksomhed SSAB.

Vognen er produceret på Volvo CE's fabrik i Braås i Sverige, og blev forleden præsenteret ved et event, hvor det også blev annonceret at flere køretøjer er på vej og vil udkomme som dele i en serie i løbet af 2022.

- Vores ambition er, at fossilfrit stål skal anvendes på tværs af alle vores produkter. Denne maskine er beviset på, at vi virkelig kan gøre hurtige fremskridt, når vi arbejder sammen i stærke partnerskaber, siger Melker Jernberg, der er præsident i Volvo CE.

Volvo Groups målsætning er at være klimaneutrale i 2040 og udover elektrificering af sine køretøjer, er man altså nu begyndt at kigge på, hvordan man kan reducere sit CO2-aftryk i hele forsyningskæden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce