Lyt til artiklen:

Fokus på ordblindhed skal give bedre ledelse hos Arkil

00:00
Hastighed: ???x
02:08

Abonnementsartikel

I Arkil er ordblindhed blevet et fast punkt på dagsordenen, når der uddannes nye formænd. Det er nemlig vigtigt, at formændene kan hjælpe og vejlede sine kollegaer bedst muligt.

Man ved ikke præcist hvor mange ordblinde, der findes i Danmark, men op mod syv procent af den danske befolkning har læsevanskeligheder. Selvom ordblindhed kan være en stor udfordring i hverdagen, er der talrige eksempler på mennesker, der har kæmpet sig frem i tilværelsen, på trods af deres læsevanskeligheder. Det gør sig også gældende hos entreprenøren Arkil, hvor man har sat fokus på solstrålehistorierne gennem en artikelserie.

Nu er der så kommet endnu mere fokus på ordblindhed. Det er nemlig blevet et fast punkt på dagsordenen i formændenes uddannelsesforløb, for det er vigtigt, at man som leder kender til sine kollegaers udfordringer med at læse og skrive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I Arkil ønsker vi, at vores medarbejdere har de bedste forudsætninger for at klare deres hverdag, som bliver mere og mere digital. Det gælder ikke mindst de kollegaer, der har særlige udfordringer med at læse og skrive, siger HR-chef hos Arkil Helle Juhl.

Hun har valgt at tilknytte en ordblindementor fast til Arkil, så han kan bidrage med information og brugbare værktøjer - blandt andet under formændenes uddannelse.

Vigtigt at kunne vejlede kollegaer

Det har været en god disposition, hvis man skal tro Mikkel Skov Hansen, der for nyligt har gennemført Arkils formandsaspirantuddannelse, hvor ordblindhed altså bliver berørt.

- Det er vigtigt for mig, at jeg kan hjælpe og vejlede mine kollegaer bedst muligt - især hvis jeg bliver formand og får medarbejderansvar, siger han.

rich-media-2
Mikkel Skov Hansen tror, at man som leder må blive bedre til at spørge ind til ordblindhed blandt kollegaerne. Pressefoto.

Mikkel Skov Hansen er ikke selv ordblind, men han beskriver indslaget om ordblindhed som kærkomment og lærerigt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har fået nogle ret vigtige værktøjer, som jeg kan give videre. For eksempel at telefonen kan bruges som diktafon. Og så blev jeg også gjort opmærksom på, at ordblinde kan have bøvl med korttidshukommelsen. Det er jo vigtigt at vide, hvis man skal give en besked og bare forventer, at folk husker det. Det var lidt af en øjenåbner, siger han.

Han fortæller også, at folk ikke altid selv siger det, hvis de er ordblinde. Derfor tror han, at man som leder må blive bedre til at spørge ind til det.