Lyt til artiklen:

Sikkerhedsfirma: Containertyveri er et stort problem

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Abonnementsartikel

Tyve går som regel efter byggepladsernes containere, og det er ofte el-værktøjet, der forsvinder som det første.

Ved en hurtig gennemgang af politiets tilgængelige døgnrapporter, optræder et klart billede. Det er ofte byggepladsernes containere med el-værktøj, som tyvene går efter.

Et byggepladshegn eller en containerlås på containeren er ingen garanti for at undgå indbrud på de tomme byggepladser efter fyraften. Når byggepladserne står øde hen uden opsyn, har tyvene god mulighed for, i ly af mørket, at bevæge sig uset rundt. Det er dog ikke fordi tyvene har brug for meget tid til at tømme en container for værdier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med lidt træning kan tyve sagtens bryde ind i en container og tømme den for værdier på under 90 sekunder, fortæller Lasse Østergaard-Jensen der er stifter af sikringsvirksomheden Site-Security.

rich-media-2
Lasse Østergaard-Jensen, der er stifter af sikringsvirksomheden Site-Security. Foto: Site-Security.

Vagter holde tyve væk

Til dagligt behandler Site-Security mere end 1000 alarmer fra danske byggepladser med kameramaster, der er tilkoblet virksomhedens egen vagtcentral. Vagtcentralen kan via kameramasterne anråbe de ubudne gæster, tænde lys og starte sirener.

- Vores erfaring er, at det, der virker bedst i kampen mod containertyve, er vagter, som lynhurtigt kan reagere på ubudne gæster, fortæller Lasse Østergaard-Jensen og uddyber:

- Ofte er det nok, at vi gennem kameramasterne fortæller tyvene, at vi har set dem. Så løber de hurtig væk. Hvis dette ikke er nok, har vi også god erfaring med at tænde lys og sirener på byggepladsen. Kun i under en procent af tilfældene er vi nødt til at tilkalde fysiske vagter eller politi, som kan pågribe dem.

Containertyveri er dyrt

Containertyveri koster hvert år byggebranchen mange penge. Både i direkte og indirekte omkostninger. Det ødelægger arbejdsdagen og kan i værste fald forsinke byggeriet. Når håndværkerne mangler deres værktøj, kan de ikke kan komme i gang med dagens arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom tyveri fra containere og byggepladser i det hele taget er et stort problem, er der mange byggepladser, der ikke har sikret området tilstrækkeligt.

- Jeg oplever, at bygherre landet over spiller russisk roullette i håbet om, at det er lige netop deres byggeplads, som går fri af tyvenes radar. Det er typisk først dagen efter, de er blevet bestjålet, at de kontakter os. Det, synes jeg, er ærgerligt, for det her problem er så nemt at komme til livs for få penge, fortæller Lasse Østergaard-Jensen.