Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Engcon øger rentabiliteten
Abonnementsartikel
Bygge- og anlægsbranchen har lidt, når tallene for 2020 gøres op. Engcon mistede også omsætning, men går stadig mod strømmen ved at vise et forbedret resultat.
Engcon Group opsummerer pandemiåret 2020 med en marginalt mindsket nettoomsætning på cirka 1,23 milliarder SEK (2019: 1,35 milliarder SEK).
Driftsresultatet landede samtidig på 218 millioner SEK (2019: 194,6 SEK), hvilket giver en forbedret overskudsgrad på godt 3,5 procent.
- Før pandemien ramte, vurderede vi, at 2020 havde potentiale til at blive endnu et rekordår i både omsætning og potentielt overskud, men i forbindelse med, at konjunkturen gik ned, omstillede vi os for at håndtere pandemien og dens virkninger. Ligesom med 2019 ser vi, at vores offensive etableringsstrategi på markeder uden for Norden bidrager til, at omsætningen ikke faldt yderligere, men gav et resultat, der betyder, at vi under pandemien har forbedret vores rentabilitet, siger Krister Blomgren, administrerende direktør i Engcon Group, og fortsætter:
- Samtidig går vi ind i en ny fase, hvor vi skal håndtere både øget efterspørgsel og øgede omkostninger for at håndtere den samme efterspørgsel. Så er det godt, at vi har forberedt os på at kunne imødekomme dette.
Stolt af medarbejderne
Engcon fortsætter med at arbejde ud fra en offensiv vækststrategi, hvor markeder som Nordamerika, Asien og Australien har bidraget til både indtægter og rentabilitet i 2020.
Der er også markeder, hvor gravemaskinemarkedet forventes at stige kraftigt de kommende tre år. En anden medvirkende årsag til, at Engcon kom igennem pandemiåret 2020 på en god måde, er alle medarbejderne.
- Trods et hårdt år, der har stillet høje krav til os alle, har vores medarbejdere klemt på og udvist både loyalitet og handlekraft. Jeg er utrolig stolt over at se, hvor hårdt alle har arbejdet, for at vi fortsat kan bevare vores position og fortsat kan gøre hverdagen bedre for alle maskinførere derude i verden. Det er i kraft af dette arbejde, at vi nu står stærkt nok til at imødekomme en genvækst og øget efterspørgsel på det globale marked, siger Krister Blomgren.