Lyt til artiklen:

Ny Krampe med "hvepsetalje" til entreprenøren

00:00
Hastighed: ???x
01:38

Abonnementsartikel

Den nye dumpervogn fra Krampe holder sig under de 2,55 meter i totalbredde, som er tilladt til ren entreprenørkørsel.

Krampe er klar med en ny dumpervogn med 600'er hjul og drejbar bagaksel, der kan holde sig under den 2,55 meter totalbredde, som er tilladt til ren entreprenørkørsel.

620T er navnet på vognen, og t'et står for talje. Det henviser til, at Krampe har konstrueret et taljechassis, der sikrer, at man både opnår maksimal styrevinkel på akslen og samtidig opretholder stabilitet og komfort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dumpervognen kommer som følge af en øget efterspørgsel blandt kunderne, og produktekspert hos Krampe Kenneth Brønner er overbevist om, at danske entreprenører, der ofte har behov for at "kante sig rundt" på snævre områder, vil sætte pris på den nye model.

- Mange af vores kolleger, som tilbyder vogne med styrbar bagaksel og en maksimal bredde på 2,55m, begrænser blot styreudslaget på akslen til måske syv eller ni grader eller bygger et smallere chassis, fortæller Kenneth Brønner.

Men Krampe har valgt at fastholde smidigheden med de 14 grader, de altid kører med, og derfor har det været nødvendigt at udvikle det nye chassis af hensyn til stabiliteten.

Krampe HD 620T er som standard bygget op med taljechassis, drejbar bagaksel og 1,81 meter akselafstand. Det betyder også, at den kan leveres med op til 30,5 tommer hjul. Vognen kan laste 17,8 m3 efter SAE standarden og har 25 tons teknisk lasteevne. T-modellen er som alle andre Krampevogne EU-typegodkendt.