Lyt til artiklen:

Aarsleff-koncernen overtager del af Permagreen Grønland

00:00
Hastighed: ???x
01:13

Abonnementsartikel

Aarsleff-koncernen har overtaget 70 procent at aktierne i entreprenørselskabet Permagreen Grønland.

Aarsleff-koncernen har netop budt Permagreen Grønland A/S velkommen, skriver Aarsleff på LinkedIn.

Entreprenøren har overtaget 70 procent af aktierne i Permagreen Grønland, som er et grønlandsk entreprenørselskab med 350 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 400 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Permagreen Grønland har hovedkontor i Nuuk og afdelinger i Sisimiut, Maniitsoq, Narsaq og Qaqortoq.

Aarsleff har gennem flere år samarbejdet med den grønlandske entreprenør, når der har været opgaver i Grønland.

- Grønland er ikke nyt for Aarsleff-koncernen. Vi har flere projekter bag os og udfører lige nu Grønlands største skolebyggeri i Nuuk. Med erhvervelsen af selskabet får Aarsleff lokal tilstedeværelse og en styrket position i Grønland, hvor der lige nu sker stor udvikling med investeringer i ny infrastruktur og stigende boligbyggeri særligt i de større byer. Vi ser et spændende marked med et stort potentiale, hvor Aarsleff-koncernen med Permagreen Grønlands kompetencer står ekstra stærkt, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff-koncernen.