Lyt til artiklen:

Ny asfalt reducerer støj

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Abonnementsartikel

Københavnerne kan se frem til at sove bedre om natten i takt med, at der bliver lagt ny asfalt, som reducerer vejstøj.

Københavns Kommune er i gang med renovering af gader og veje i den helt store stil. Kommunen har prioriteret at gøre en ekstra indsats for at lappe hullerne, øge fremkommeligheden og forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje, skriver Asfaltindustrien.

Det fremgår af en undersøgelse fra brancheorganisationen Asfaltindustrien, der har spurgt 46 af landets 98 kommuner, hvor meget den enkelte kommune investerer i vedligeholdelse af veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringen med genopretning af vejene i København er vokset de senere år på grund af det såkaldte anlægsloft, som har sat grænser for, hvor meget kommunerne hvert år må bruge på byggeri og anlæg.

Men sidste år blev anlægsloftet suspenderet, og i år er det forhøjet med 50 procent, hvilket har givet Københavns Kommune mulighed for at indhente efterslæbet.

Det vurderes, at der samlet set skal investeres for 4,8 milliarder kroner frem mod 2029 i genopretning af Københavns vejinfrastruktur, hvis efterslæbet skal indhentes.

Men, hvornår er en vej så slidt at den trænger til et nyt lag asfalt?

Ifølge Jane Snog, områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen betegnes en vejstrækning som slidt og derfor renoveringsmoden, hvis belægningen er så skadet, at der opleves nedsat trafiksikkerhed og reduceret komfort for både bilister og cyklister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at holde styr på, hvilke af kommunens veje, der er i dårlig stand foretager Teknik- og Miljøforvaltningen periodiske eftersyn af asfaltbelægningerne og vurderer om der skal vedligeholdes afhjælpende, for eksempel ved at lappe huller, eller om vejen bør få ny asfalt indenfor en given tidshorisont.

Dårlig stand er lig med støj

Ud over at Københavns Kommune gør en ekstra indsats for at lappe hullerne og forbedre trafiksikkerheden, betyder et nyt lag asfalt mindre støj, når bilerne kører på vejen.

Vejenes stand har nemlig stor indflydelse på hvor meget trafikstøj, der er på gader og veje. Jo dårligere stand, desto mere støj. Og hvis der er høje bygninger langs vejen, som er typisk for de store byer, kan støjen på grund af akustikken opleves endnu mere generende.

Når en slidt traditionel vejbelægning er blevet udskiftet med en ny, vil man opleve at støjen er dæmpet tydeligt i forhold til før. Støjen vil derefter stige i takt med, at vejbelægningen bliver slidt, forklarer Jane Snog, områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Mindre støj

Strandøre som løber mellem Strandvejen og Strandpromenaden i København har fået lagt et almindeligt nyt lag asfalt, og det har ikke alene betydet en øget komfort og trafiksikkerhed, men har også resulteret i mindre støj for vejens beboere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Før skulle man køre forsigtigt for ikke at ramme hullerne på vejen. De var svære at køre uden om. Men det nye lag asfalt har også betydet, at støjen er blevet mindre, og det er blevet mere behageligt at opholde sig på terrassen, siger Marcus Lachmann, som bor ud til Strandøre.