Lyt til artiklen:

Ny bro baner vejen for nye tog

00:00
Hastighed: ???x
01:47

Abonnementsartikel

En gammel vejbro i Randers skal i weekenden rives ned, efter Banedanmark har fået bygget en ny og højere vejbro, så eltogene kan komme under.

Hvis man i weekenden bevæger sig forbi den gamle vejbro ved Hvidemøllevej i Randers, vil man sandsynligvis møde synet af en række gravemaskiner, der er i gang med at hakke sig igennem broens betonlag.

Vejbroen, som har stået i det centrale Randers siden 1940, vil nemlig blive revet ned fra fredag 5. november til søndag 7. november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker som en del af Banedanmark arbejde med at elektrificere strækningen mellem Aarhus og Aalborg, så den bliver klar til eldrevne tog.

Ny bro står klar

Broens arvtager er allerede på plads. Siden 18. oktober har randrusianerne kunnet bevæge sig over en helt ny og højere vejbro, som ligger blot 50 meter fra den gamle bro.

- Vi har bygget en højere vejbro her i Randers, så der er plads til de kommende elmaster og køreledninger, og nu er vi så kommet til næste naturlige skridt i arbejdet, som er at pille den gamle bro ned, siger områdechef for spor- og broprojekter i Banedanmark Lars Blædel Riemann.

Størstedelen af arbejdet med at rive broen over jernbanen ned kommer til at foregå fredag og lørdag nat.

I første omgang står gravemaskiner for at pille hele den øverste del af broen ned. Her har Banedanmark sørget for at dække sporene under broen godt til med madrasser og plader, så de ikke tager skade af nedfalden beton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det øverste lag så er banket ned, kommer turen til de store betonpiller, som holder selve broen. Dem sørger maskinerne for at klippe over og dernæst banke ned i mindre stykker.

Alle de knuste betonrester fra broen vil til sidst blive skovlet sammen og kørt videre til genanvendelse.

Når den gamle bro er fjernet, vil der blive etableret parkeringspladser, der hvor den plejede at stå.