Lyt til artiklen:

Forsinkelser og fordyrelser på Niels Bohr Bygningen er entreprenørernes skyld, siger minister

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Abonnementsartikel

Unavngivne entreprenører på Niels Bohr Bygningen "har ikke vist sig sin opgave voksen," siger transportminister Benny Engelbrecht under torsdagens samråd om sagen.

Et samråd i Finansudvalget, hvor transportminister Benny Engelbrecht skulle forklare sig om de mange forsinkelser og fordyrelser på Niels Bohr Bygningen, fandt sted torsdag,

- Det er ikke godt nok, sagde transportministeren som en af sine indledende bemærkninger til samrådet, som Troels Lund Povlsen (V) havde indkaldt til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derefter kritiserede han entreprenørerne på projektet for "ikke at have vist sig sin opgave voksen" og udtalte i øvrigt, at stort set samtlige entreprenører, der har haft med de omdiskuterede brandlukninger at gøre, ikke har løst opgaven på tilfredsstillende maner.

Det skriver Licitationen.

Usaglig kritik fra ministeren

Johnny Hey, der er administrerende direktør i Bravida Danmark, kalder kritikken for "usaglig" og mener ikke, at den højner niveauet for dialogen mellem parterne.

- Jeg genkender slet ikke billedet af, at vi skulle have forårsaget forsinkelser, så vi må jo afvente udfaldet af voldgiftssagerne, siger han.

Han tilskriver den spanske teknikentreprenør Inabensa den største del af skylden for problemerne på byggeriet. Selskabet har lukket sin danske afdeling og er i øvrigt konkurstruet, skriver Licitationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Intet ondt om Vejdirektoratet

Benny Engelbrecht mener ikke, at man kan klandre Vejdirektoratet for problemerne.

- Vejdirektoratet gør en stor indsats, men er afhængig af entreprenørerne. De mener fremdriften bør kunne optimeres, siger han og fortæller, at Vejdirektoratet, der er bygherre på projektet, fik tilsagn om, at hver mand på byggepladsen ville kunne udbedre tre brandlukninger per arbejdsdag, men blot har afleveret én godkendt brandlukning per arbejdsdag.