Lyt til artiklen:

Svensk motorvejsprojekt skyld i Barslund-konkurs

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Abonnementsartikel

Det er manglende betalinger fra det svenske motorvejsprojekt E4, der er skyld Barslunds konkurs, fortæller kurator.

I Sverige undrede man sig ved middagstid over, at der var bomstille omkring motorvejsprojektet E4 i Sverige.

Siden 2018 har Barslund stået for at udvide den svenske motorvej, der går fra Kånna til Toftanäs, men det gør de ikke længere. I dag meddelte Barslund på sin LinkedIn-profil, at selskabet var gået konkurs. Og det er netop det svenske motorvejsprojekt, der bærer hoveddelen af skylden for Barslunds konkurs, fortæller kurator Henrik Steen Jensen fra Holst Advokater. Her har man tabt omkring 200 millioner kroner, som bygherren ikke har villet betale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Barslund erklæret konkurs

Se også:

Barslund erklæret konkurs

Han fortæller, at Barslund havde håbet, at man i oktober kunne indkassere den manglende betaling fra bygherren i forbindelse med projektet, men det var ikke muligt, hvorfor selskabet nu er begæret konkurs.

Man er nu i gang med at se, om man kan finde en køber til Barslund, og prisen afhænger af, hvor meget af virksomheden en eventuel køber vil erhverve sig, og hvad vedkommende vil byde.

Barslund har på de sociale medier omtalt motorvejsprojektet flere gange.

Strækningen er på omkring 32 kilometer og skal udvides fra tre til fire spor. Den samlede pris for projektet er sat til 755 millioner svenske kroner.

Flere nylige frasalg

Barslund har lavet en del ændringer de seneste år. 1. marts i år solgte storentreprenøren sin andel på 50 procent af MH Elektic til teknikvirksomhedens direktør og stifter, Mark Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. maj 2020 var det entreprenørvirksomheden Zøllner, der blev solgt fra. Igen sad Barslund Group på 50 procent af virksomheden, og der var også her tale om en stifter og medejer, der stod som køber i form af Karl Johan Zøllner.

Maskinteknik forsøger at få en kommentar fra Barslund og direktør Henrik Krabbe ovenpå konkursen.