Lyt til artiklen:

Maskinfører fjernstyrer hjullæsser på flere hundrede kilometers afstand

00:00
Hastighed: ???x
03:04

Abonnementsartikel

Volvo CE har testet et system til fjernstyret arbejde med en hjullæsser i en kompliceret arbejdssituation med træ. Operationen foregik over et 5G-netværk.

Hjemme- eller kontorarbejde er ikke noget, man umiddelbart forbinder med hvervet som maskinfører, men det kan snart ændre sig. Et forskningsprojekt i Sverige har resulteret i test af et system til fjernstyret maskinføring. Helt konkret har en maskinfører fjernstyret en Volvo L180 High Lift-hjullæsser på Svenska Cellulosa ABs (SCA) træterminal i Torsboda i Sverige fra et kontor flere hundrede kilometer fra maskinen.

Det er Volvo CE, SCA, Mid University Sweden, Skogforsk og Biometria, der står bag forskningsprojektet, og forsøget fandt sted tidligere denne uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere sikkert, bæredygtigt og attraktivt

Fjernstyret maskinarbejde indenfor skovsektoren forventes at øge produktiviteten ved at gøre det muligt for én maskinfører at arbejde på flere - nogle gange isolerede - arbejdsområder rundt om i verden. Det kan også gøre maskinarbejdet mere sikkert ved at fjerne maskinføreren fra potentielt farlige arbejdsmiljøer. Derudover kan der være både bæredygtighedsmæssige og logistiske fordele.

rich-media-2
Arbejde på en træterminal vurderes at være for komplekst til at blive fuldt automatiseret. Pressefoto.

- Vi forventer, at fjernstyret maskinstyring kan åbne for endnu flere muligheder for operatører, end hvad der er tilfældet nu. Nogle gange kan det være svært at finde arbejdskraft til træterminaler, fordi de ofte ligger afsides placeret, men fjernstyring gør det muligt for mennesker at arbejde fra en hvilken som helst lokation uanset afstanden, siger Christian Spjutare, der er Advanced Engineering Program Manager hos Volvo CE.

Sæde og skærme

Et særligt mål for forskningsprojektet var at kortlægge, hvad det kræver at gøre fjernstyringen brugervenlig og effektiv for maskinføreren. Det er vigtigt, fordi træet kan variere meget i vægt og dimensioner, hvilket betyder at løfteprocessen skal foregå med høj præcision.

Helt lavpraktisk foregår fjernstyringen således, at maskinføreren sidder i et sæde med sine sædvanlige ting ved hånden. Derfra har han udsyn til fem fladskærme, som livetransmiterer et signal fra en række kameraer, der er lokaliseret forskellige steder på maskinen. Signalet transmitteres via et lukket 5G-netværk. Det er nemlig vigtigt at signalet er lynhurtigt, så maskinføreren ikke oplever forsinkelser på transmitteringen.

Mere kompliceret anvendelse

Volvo CE har de seneste år udforsket fjernstyringens potentiale på tværs af en række segmenter fra minedrift til bymæssigt entreprenørarbejde og nu altså tømmerløft. Arbejdet med at håndtere tømmer vurderes for kompliceret til at blive fuldt automatiseret, og derfor bliver fjernstyring et vigtigt udviklingsområde, skriver Volvo CE.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dette forskningsprojekt giver os en mulighed for at teste vores fjernstyringsplatform i en ny anvendelse med høje præcisionskrav, så vi kan lære, hvordan systemet skal designes for at imødekomme branchens behov. Indsigt fra delvist manuel og delvist automatiseret styring hjælper os i retning af automatisering i mere komplekse processer, siger Christian Spjutare.