Lyt til artiklen:

Uponor lancerer CO2-reducerede spildevandsrør

00:00
Hastighed: ???x
02:39

Abonnementsartikel

Uponor Infra tilbyder nu en regn- og spildevandsløsning med lavere klimaftryk til byggeprojekter med bæredygtighedsmål. På spildevandsrøret Ultra Rib 2 Blue er CO2-afledningen reduceret med 70 procent.

Den danske byggebranche er på vej mod en grøn omstilling drevet af nye bygge- og miljøkrav, som fra 2023 stiller store krav til bygningers miljøaftryk. Det betyder, at en større bygning højest må udlede 12 kilo CO2 pr. kvadratmeter, mens en frivillig ordning lægger op til 8 kilo pr. kvadratmeter pr. bygning. Hertil skal bygge- og ejendomssektoren nedsætte deres udledning med 70 procent inden 2030 og være CO2-neutrale inden 2050.

For at leve op til de mål, skal der tages nye og drastiske midler i brug, når entreprenører og bygnings- og projektejere udvælger byggematerialer til deres byggeprojekter. Et af midlerne kan være en ny type spildevandsrør i 50 procent fossilfri genbrugsmaterialer, som plastspecialisterne fra Uponor Infra har udviklet i samarbejde med Borealis Group.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Uponor ønsker vi som producent af byggematerialer at medvirke til at reducere byggeprojekters CO2-aftryk. Med Ultra Rib 2 Blue tilbyder vi aktørerne i byggebranchen muligheden for at vælge et kvalitetsprodukt, der kan bidrage til at imødekomme de nye miljøkrav og være med til at drive udviklingen i byggebranchen i en mere bæredygtig retning, siger administrerende direktør Thomas Hyltner fra Uponor Infra.

- Ultra Rib 2 Blue er kun det første af vores bæredygtige Blue-produkter, der frigives på markedet. Det er Uponors bidrag til at hjælpe kunderne med at nå deres egne mål for bæredygtige løsninger, tilføjer han.

Levetid på 100 år

Ultra Rib 2 Blue er et regn- og spildevandsrør i plast, som gennem brug af genanvendelige råmaterialer reducerer op til 70 procent af CO2-aftrykket i produktionen uden at gå på kompromis med de dobbelte krav til Nordic Poly Mark. De nye rør har en forventet levetid på mere end 100 år, fremstilles på en ISCC Plus-certificeret fabrik (International Sustainability and Carbon Certification) i Fristad, Sverige og leveres i længder af tre og seks meter i dimensioner fra 200 til 560 mm.

Hvor Ultra Rib 2 Blue først lige er blevet tilgængeligt på det danske marked, har svenskerne haft mulighed for at vælge den nye løsning siden januar 2021. Det nye produkt har fundet vej til sit første byggeprojekt, hvor Sigtuna Kommune nær Stockholm har valgt at benytte 1296 meter Ultra Rib 2 Blue til et nyt logistikcenter.