Lyt til artiklen:

Hjullæsser fik maskinstyring

00:00
Hastighed: ???x
01:58

Entreprenørfirmaet Ejvind Laursen A/S har eftermonteret Topcon-maskinstyring på 17 tons Komatsu læssemaskine.

"Vi har vist altid været lidt bagud med GPS og maskinstyring. Når vi så kommer på omgangshøjde, så er vi ikke til at standse igen".

Ordene kommer fra Kent Laursen, direktør for entreprenørfirmaet Ejvind Laursen A/S i Hedensted, som er styret i front med maskinstyring. Som en af de første har han fået Scantruck A/S til at eftermontere 3D-maskinstyring. Ikke på en gravemaskine, men på en læssemaskine.

- Der er ikke mange, der har avanceret maskinstyring på læssemaskiner. Som regel er det noget, man forbinder med gravemaskiner. Men lige som på gravemaskinerne, er det en udvikling fra at gå foran gummigeden med en laser og i stedet få al information til arbejdet med afretning fra en satellit, konstaterer key account manager Poul Erik Nielsen hos Scantruck.

Mere effektiv

- Vi har fået 3D Topcon-maskinstyring på en Komatsu WA320-8-læsser. Vi købte maskinen hos Scantruck for et års tid siden og har så efterfølgende fået monteret maskinstyringen. Jeg kunne hurtigt se, at det gør maskinen mere effektiv. Maskinføreren véd altid, hvor han er, og han kan også følge de andre maskiner med maskinstyring på pladsen, siger Kent Laursen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er en særdeles erfaren pilot, der har fået 3D-styring på sin maskine hos Hedensted-firmaet. Kaj Jensen er ikke en mand, der render af pladsen i utide. Han har været ansat hos Ejvind Laursen A/S så længe, at han måske rettelig burde flyttes fra medarbejderlisten til fortegnelsen over fast inventar.

- Alt kommer jo ind i systemet via GPS, og når programmet er i systemet, er det bare om at køre. Tidligere kørte jeg med laser, som skulle fange signalerne. Med GPS-styring behøver jeg ikke den stationære laser, men er sikker på altid at få den rigtige information. Det sparer helt klart meget afsætning, vurderer maskinfører Kaj Jensen.