Lyt til artiklen:

JMF'ere prøver kræfter med det nyeste grej fra JCB

00:00
Hastighed: ???x
02:09

Abonnementsartikel

En flok elever fra jordbrugsmaskinføreruddannelsen afprøver i disse dage en række nye maskiner fra JCB i forbindelse med et nyt forløb, der er blevet til i samarbejde mellem Brøns Group og JU Århus.

Der var engang en græsmark, men det er der så ikke længere. 46 elever fra jordbrugsmaskinføreruddannelsen på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus (JU Århus) ved Beder har nemlig kørt græsset fuldstændig i smadder med en række nye maskiner fra JCB. Der er dog en mening med galskaben.

Sådan nogle store JCB'ere er nok mere nogen, man ser i udlandet end herhjemme, så det er spændende at få lov at prøve dem.

Louis Juhl Jensen, elev på jordbrugsmaskinføreruddannelsen på JU.

JU afvikler nemlig i disse dage et nyt forløb på jordbrugsmaskinføreruddannelsen, hvor eleverne får en teoretisk indføring i maskinernes sammensætning og egenskaber for derefter at prøve dem i praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det, der er planen med det, er, at eleverne skal få noget kendskab til brugen af de her maskiner. Nogle af de her elever har aldrig prøvet at sidde i maskiner som disse, men det kan være det, der venter dem, når de er færdige. Derfor er det vigtigt, at de får noget kendskab til det, siger Max Frederiksen, der er underviser på JU.

rich-media-3
Hos Brøns Group håber man, at man ved at udlåne JCB-maskinerne til JU kan præge eleverne til at køre JCB i fremtiden. Foto: Tim Søgaard.

Der er tale om fastrac-traktorer, gummihjulslæssere, teleskoplæssere og mange flere splinternye maskiner britiske JCB. Det er Brøns Group ved Skærbæk, der har udlånt maskinerne til JU i forbindelse med forløbet, og man håber, at man gennem samarbejdet kan præge de unge til at køre JCB i fremtiden.

- Vi har indgået det her samarbejde med JU, hvor vi får alle de kære elever ud at køre. Det er dem, der skal præge cheferne derhjemme, og derfor har vi taget en række produkter med, så vi forhåbentlig kan præge dem til at køre JCB fremadrettet, siger Peter Møller, der er produktspecialist for JCB ved Brøns Group.

Eleverne går på 1. og 2. hovedforløb på jordbrugsmaskinføreruddannelsen, og Louis Juhl Jensen, der er én af dem, synes, at det er godt at prøve kræfter med det nye grej.

- Jeg synes, det er et rigtig fint forløb. Man får lov til at prøve nogle ting, man ikke sådan rigtigt har prøvet førhen. Sådan nogle store JCB'ere er nok mere nogen, man ser i udlandet end herhjemme, så det er spændende at få lov at prøve dem, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forløbet slutter med, at eleverne giver de nu beskidte maskiner en grundig vask, inden de leveres tilbage til Brøns Group.