Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vildbjerg-entreprenør på maskinindkøb
Godthaab Entreprenørforretning med base i Vildbjerg ved Herning udfører en bred vifte af opgaver inden for byggeri og anlægsarbejde.
- Det går fint i firmaet, og vi har været i en stabil udvikling i flere år. Vi er blevet flere medarbejdere, men vi holder jordforbindelsen, og små opgaver medfører flere opgaver, siger Søren Madsen, ejer af Godthaab Entreprenørforretning.
Afhængig af pålideligt materiel
Fra opstarten med en brugt rendegraver for knap 20 år siden er der sket en del i maskinparken. I slutningen af oktober ankom firmaets fabriksnye Komatsu PC210LC-11 fra Scantruck A/S.
- Jeg købte tilbage i 2017 en brugt Komatsu 210'er med 6.000 timer på tælleren hos Scantruck. Nu har maskinen rundet 10.000 timer, så nu mente vi, at det var på tide at skifte den ud, siger Søren Madsen.
Udover at få skiftet en rem til en ventilator har den brugte 210'er aldrig krævet nogle reparationer. Den har arbejdet upåklageligt og effektivt, og det har givet plusser i bogen hos firmaejeren.
Han ville gerne gøre Godthaab Entreprenørforretning mere konkurrencedygtig, og her spiller anvendelsen af moderne teknologi en afgørende rolle. Med hjælp fra Scantruck er Godthaab blevet godt udrustet. Den nye Komatsu PC210LC-11 er udstyret med Topcon 3D maskinstyring, og derudover leverer Scantruck en fuld service aftale samt assistance til dataopmåling på kommende projekter.

- Vi vil gerne arbejde med 3D, så det gav mest mening at købe en fabriksny maskine med udstyret på. Det var vigtigt for mig, at vi kunne købe maskine og udstyr i samme hus, som det er tilfældet med Scantruck. Vi kan altid få hjælp, hvis der skulle opstå et problem, så jeg er sikker på, at det er den rigtige løsning for os. Vi er startet helt fra bunden med 3D maskinstyring. Vi har aldrig arbejdet med det før. Men det er den vej, udviklingen går. Jeg er ikke i tvivl om, at der i fremtiden vil være opgaver, som man ikke kan få, hvis man ikke kan arbejde med 3D maskinstyring. For os er det vigtigt i forhold til at dokumentere arbejdet, og så sparer vi samtidig landmåleren, siger han.