Lyt til artiklen:

Efterspørgslen på EC-Oil stiger støt

00:00
Hastighed: ???x
02:48

Abonnementsartikel

At kunne tilslutte hydrauliske redskaber uden at forlade kabinen er populært. Salget af EC-Oil er globalt steget med 76 procent.

Gravemaskinebranchen fortsætter med at udvikle sig, og automatisk til- eller frakobling af tiltrotatoren eller andre hydrauliske redskaber uden at skulle forlade kabinen bliver mere og mere almindeligt. Salget af Engcons hurtigskift med EC-Oil under tiltrotatoren er steget med hele 76 procent globalt gennem de seneste to år. Flere og flere entreprenører vælger også EC-Oil på overdelen af tiltrotatoren for at kunne til- og frakoble uden at skulle forlade kabinen. En tilsvarende udvikling er sket for Engcons hurtigskift med EC-Oil, hvor salget er steget markant mellem perioderne 2019-2020 og 2020-2021.

- Tallene taler deres eget tydelige sprog. Flere og flere ser fordelen ved hurtigt at kunne til- og frakoble deres tiltrotator eller andre hydrauliske redskaber uden at skulle forlade kabinen. De skal heller ikke bekymre sig om beskidte manuelle tilkoblinger under fuldt hydraulisk tryk, siger Martin Engström, produktchef hos Engcon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EC-Oil gør os langt mere effektive

Flere og flere entreprenører vælger EC-Oil. En af dem er Bendt Risom ved Vildbjerg. For Bendt Risom var tiden kommet til at få sin nuværende Engcon EC219 tiltrotator udskiftet. Ikke fordi de godt 6000 timer som både maskine og tiltrotator havde kørt var noget problem, nej fordi Bendt hele tiden tænker ud af boksen for at gøre sig mere attraktiv med sine maskiner.

- Det startede jo egentlig med at Engcon oplyste mig om mulighederne med deres nye underdel med EC-Oil. De vidste godt jeg allerede var glad for at kunne skifte mellem redskaber og tilslutte dem hydraulisk, uden at skulle forlade kabinen, siger Bendt Risom.

- For os der har nogle ret voldsomme hydrauliske specialredskaber med stort forbrug, betyder det bare utroligt meget at vi ikke skal ud og knokle med gammeldags koblinger og store tunge hydraulik slanger - vi snupper redskabet, og i samme øjeblik vi låser det i tiltrotatorens fæste, ja så er hydraulikken koblet til. EC-Oil gør os langt mere effektive, siger han.

Udover sin nuværende Volvo EWR150 hjulmaskine, har han også investeret i en Volvo ECR145 båndmaskine, som også skulle have produktnyhederne fra Engcon.

- Her har vi så valgt en aftagelig tiltrotator med et Engcon automatiske hurtigskifte. Både skiftet og tiltrotatoren er identisk bygget op rent EC-Oil mæssigt, så vi kan drive de hydrauliske redskaber enten under hurtigskiftet, eller under tiltrotatoren. Samtidig er det rart at kunne stille tiltrotatoren, når der rigtig skal knokles med maskinen, slutter Bendt Risom.