Lyt til artiklen:

Meldgaard: Højt aktivitetsniveau med grønt fokus

00:00
Hastighed: ???x
04:51

Abonnementsartikel

Maskinteknik har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2021 - og frem mod 2022. I dag afdelingschef Klaus Meldgaard, Meldgaard A/S.

For mange i maskinbranchen har 2021 helt klart været et messeår med en succesfuld E&H messe i midten af september måned lige efter de fleste danskere var vaccineret og Covid-19 ikke længere var at betegne som en samfundskritisk sygdom. Det gælder også for Meldgaard A/S.

- Årets E&H messe var et stort højdepunkt da alle os maskinleverandører såvel som vores kunder i den grad havde et behov for at mødes "face to face", eftersom der i de første 5-6 måneder af 2021 nærmest ikke var tilladt at kigge forbi hos vores kunder, da skiltningen ved mange kontorbygninger meget tydeligt signalerede at der ikke var adgang uden forudgående aftale, som endda mange steder heller ikke var muligt grundet interne corona restriktioner som ikke tillod besøg overhovedet, siger Klaus Meldgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor var det i den grad en form for befrielse at samfundet efter sommerferien lukkede op og igen tillod personlig kontakt, og besøgsrekorden med næsten 10.000 besøgende over de 3 messedage under E&H messen i Herning indikerede jo også glæden og behovet for at vi kunne mødes igen, og give hånd i takt med ordrerne kom i hus enten under messen eller derefter.

- E&H messen var dog også en indikator for at 2021 har budt på travlhed, ikke kun håndværkerne, men også i alle segmenter, råstof, affald, nedbrydning, og genvindingsindustrierne har til tider nærmest haft problemer med at følge med mængderne og efterspørgslen.

- Grusgravene har nærmest ikke kunne opbygge lagre af salgsklare råstoffer da lastbilerne nærmest holdt og ventede på "færdigvaren", ressourcepladserne har ligeledes haft stor afsætning af neddeltog knust træ, beton, asfalt og tegl, som ellers er kommet ind i store mængder som "affald", men efter knusning og sortering forvandles til genbrugsmaterialer i den stadig voksende cirkulære og bæredygtige økonomi.

Politisk er der sat ambitiøse klima målsætninger internationalt, såvel som nationalt, med kraftig reducering af Co2 udledninger hen over de kommende år, og branchen her i Danmark er allerede i gang med "projektet".

- Vi maskinleverandører er i fuld sving med en grøn omstilling så vi nu i stigende omfang også kan tilbyde hybride elektriske løsninger, som stadig flere kunder efterlyser. I Meldgaard gruppen har vi med nærved 700 medarbejdere i Danmark særdeles meget fokus på bæredygtige og cirkulære løsninger, og med 14 selskaber fordelt under vores 3 hovedkategorier Transport - Miljø - Handel, er de internationale klima målsætninger i alle vores afdelinger et bærende element i vores nuværende og ikke mindst fremtidige strategi, hvor Meldgaard Miljø i regionen Syd & Sønderjylland vandt "Entrepreneur of the year" blandt andet på grund af vores bæredygtige og innovative løsninger, siger Klaus Meldgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

2021 har også været et år med løbende prisstigninger, blandt andet på grund af hamstringen af stål rundt omkring i verden.

- Før kunne tage et tilbud op af skuffen 4-5 måneder efter det var dateret, og så var det stadig gyldigt. Men situationen er nu vendt til at et tilbud nærmest kun er gyldigt i en uge eller en dag, det har vi ikke prøvet før, siger han.

- Hvis man skal ytre sig om hvad vi ellers har lært af 2021, må det være brugen af virtuelle møder via vores PC, specielt vores virtuelle møder med vores udenlandske leverandører har været meget effektive, og de er faktisk også fortsat hen over året, da flyrejser og tiden vi før har brugt, nu er blevet erstattet af simple men stadig effektive "teams" møder, og derved bidrager vi jo også til mindre Co2 udledning via færre rejser.

- Myndighederne har i Danmark håndteret corona-pandemien godt, forstået på den måde at selv en politiker for første gang skulle lære at håndtere en helt ny situation, hvor det undervejs har været særdeles vanskeligt at navigere rundt i med pres om hurtige beslutninger med teoretisk potentiale for endnu mere smitte såfremt der ikke med kort varsel blev handlet konsekvent og indført konstant nye restriktioner. At der har været svipsere har været uundgåeligt, allerede på det første pressemøde under nedlukningen af hele Danmark tilbage i marts måned 2020 blev der fra regeringen varslet, at man ikke kunne forvente at alle beslutninger omkring restriktioner i den efterfølgende nedlukning ville være uden fejl. Her er aflivning af alle mink og nedlægning af hele minkerhvervet i Danmark en fejlvurdering med store konsekvenser for alle implicerede for ikke at tale om den økonomiske konsekvens heraf.

- Året 2022 forventer jeg forbliver med høj aktivitet på alle parametre. Dog oplever vi nu stadig større problemer med de respektive forsyningsled og meget lange leveringstider på entreprenør maskiner, lastbiler etc., som gerne skulle udlignes hen over de kommende måneder. Men jeg er generelt ikke bekymret for vores aktivitetsniveau, da både miljø, transport og handel også i 2022 vil være aktive parametre i den nationale og globale bæredygtige målsætning, slutter Klaus Meldgaard.