Lyt til artiklen:

Rekordår med udfordringer i levering og rekruttering

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Maskinteknik har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2021 - og frem mod 2022. I dag direktør Leif Rudebeck Petersen, JMM.

Hvad har for dig og Johs. Møllers Maskiner A/S kendetegnet 2021?

2021 har været et forrygende år hvor der har været travlt i hele organisationen og et år, hvor det er lykkes at vinde markedsandele på for os strategiske vigtige områder. Samtidigt har det været et af det bedste forretningsmæssig år i firmaets historie. Der har selvfølgelig været udfordring med leverancerne fra vores leverandør, som desværre ser ud til at fortsætte i 2022, og der har også været en udfordring at skaffe det rigtige personale.

Har vi lært noget af krisen, som vi kan bruge fremadrettet?

Først og fremmest har vi lært en masse nye vaner, vi er blevet mere hjælpsomme og smitteopmærksomme i hverdagen. Vi har lært at afholde virtuelle møder, arbejde på distance, afholde kurser og f.eks. introduktion af nye maskiner via Teams, Skype osv. Noget som har sparet os arbejdstimer samt rejsetid og samtidigt er med til at nedbringe vores CO2 aftryk i samfundet. Det er arbejdsmetoder, vi vil bibeholde også efter Corona krisen

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Har branchen og myndighederne håndteret udfordringerne tilfredsstillende?

I det store hele har myndighederne klaret krisen yderst fornuftigt. Det er klart der er begået fejl som er uundgåelige i en ukendt situation og i en periode, hvor der var brug for meget hurtige beslutninger

Hvilke forventninger har du til 2022?

Budgetmæssig kalkulere vi med en lille tilbagegang, primært pga. leveringstiderne samt pres på personalesiden. Vi ved dog allerede på nuværende tidspunkt at det vil blive et fornuftig år for os, da vi allerede nu har en meget stor ordrebeholdning af slutsolgte maskiner og kigger ind i yderst fornuftig marked. Vi er selvfølgelig opmærksom på de udfordringer, der kan komme på leverance af komponenter, transport, personale osv. og hvad denne specielle tid ellers kan bringer af udfordringer.