Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Dømt for tyveri af maskiner til cirka 1,4 millioner kroner fra Brøns
Abonnementsartikel
En 41-årig litauisk mand fik i dag en fængselsdom og blev udvist for bestandigt efter tyveri af teleskoplæssere i Brøns i sommer.
Den litauisk mand blev onsdag idømt 1 år og ni måneders fængsel ved retten i Sønderborg for tyveri af to teleskoplæssere, der er vurderet til en samlet værdi af cirka 1,4 millioner kroner. Den dømte blev samtidig udvist af Danmark for bestandigt, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.
De to teleskoplæssere blev stjålet fra en maskinforretning i Brøns natten til den 1. juni 2021. Da begge maskiner var udstyret med GPS, kunne ejerne konstatere, at den ene læsser befandt sig på en rasteplads i Tyskland.
Da tysk politi nåede frem, viste det sig, at begge teleskoplæssere var på rastepladsen, hvorefter tysk politi kontaktede specialenheden UKA Vest i Syd- og Sønderjyllands Politi.
UKA Vest overtog derefter efterforskningen og fik den litauiske mand hentet retur til strafforfølgelse i Danmark. UKA Vest hjemtager på vegne af Dansk Politi ikke-herboende udlændinge, når de anholdes med tyvekoster i udlandet.
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg - tæt på landegrænsen til Tyskland.
Den 41-årige litauer modtog dommen og blev udvist.