Lyt til artiklen:

Vejsalt er ikke bare salt

00:00
Hastighed: ???x
05:27

Der er tradition, historie og lidt religion bag Københavns Kommunes valg af stensalt.

Vejsalt er ikke bare salt. Og det salt, der hver vinter køres ud på Københavns veje, er stensalt, der stammer fra Baltikum. Og det er stensalt fordi enhedschef for Kørsel og Vintertjeneste i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune Torbjörn Haggquist foretrækker at holde vejene farbare med tørt salt, så før vinteren blev lageret på Amager Strandvej fyldt op, så der står 1500 tons klar til brug.

- Vi foretrækker den tørre salt her hos os, hvor der er nogen, der foretrækker en vådere salt. De opfører sig forskelligt, når de rammer asfalten, forklarer Torbjörn Haggquist.

rich-media-1
10 4-akslede lastbiler med Epoke-spredere står for udkørslen med salt på de større veje i Københavns Kommune. Foto: Arkivfoto

Forskellige typer salt har forskellig performance, så der er ikke en salt, der er bedre eller dårligere.

Torbjörn Haggquist, enhedschef for Kørsel og Vintertjeneste i Teknik-og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Der er for kort tid siden sket en EU-harmonisering af salt-type-definitionerne, så den gamle definition, der inddelte salt i havsalt eller stensalt, den er blevet fjernet, så man nu kun definerer vejsalt ud fra korn-kurven og vandindholdet. Og i realiteten er der ifølge enhedschefen ikke gode og dårlige vejsalte; det drejer sig om, hvordan den enkelte glatførebekæmper, får det bedste resultat.

- Forskellige typer salt har forskellig performance, så der er ikke en salt, der er bedre eller dårligere. Der er meget tradition, historie - og også religion i det, fortæller Torbjörn Haggquist inde fra saltlageret på Amager. Han uddyber, at der er stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige salttyper bliver opløst og hvordan de smelter det væk, de rammer.

rich-media-2
Saltkornene skal helst være ensartede for at saltsprederne kan fungere bedst muligt. Foto: Jakob Tilma

Alt efter føret på vejbanen, så er der stor forskel på, hvor længe salten ligger før det smelter fra, og da man i København primært salter præventivt, så man ofte helt undgår at der kommer glat føre, så betyder størrelsen noget, når man taler om vejsalt.

- Man kan sige, at det er en fordel at have en stor kornstørrelse, fordi den lejrer sig bedre på vejen og har en længere effektiv tid. Men omvendt er det ikke særlig hensigtsmæssigt at køre rundt ude i byen og kaste spejderhagl på 12 millimeter ud på biler og fodgængere, så det er altid en afvejning af, hvad der er praktisk muligt.

Er der snedække, så er det nødvendigt at pløje eller feje det væk først, man smelter nemlig ikke sne væk med salt.

- Man skal fjerne sneen mekanisk, og så skal man salte for at fjerne det sidste væk, så du får en sikker overflade at gå på. Men det er klart, at hvis du har svære forhold med kraftig frost og ikke får renset i bund, så vil større korn være bedre end mindre korn.

Saltudbringningsmaskinerne skal indsås til den salttype, man har købt hjem, og det vigtigste er, at salten er så ensartet som muligt, så den kan blive fordelt jævnt over hele overfladen, der køres på.

- Hvis salten varierer i kvalitet, i vandindhold og i kornkurve, så har du problemer med at lave kvalitet ude i byen, forklarer Torbjörn Haggquist som uddyber, at uens salt gør det umuligt at indså maskinerne korrekt.

rich-media-3
Der er også vådsalt på lager fra Københavns Kommunes eget saltblandeanlæg. Foto: Jakob Tilma

Salt tærer

Saltsprederudstyret i Københavns Kommune er fortrinsvis fra Epoke og skærene er fra Snowline, imens kostene er fra GMR. I selve saltlagere står en trofast gummiged fra Volvo for at flytte salten i fyldesiloer og i højtipvognen, der agerer saltcentral for en del af de mindste traktorer, når der glatførebekæmpes.

Og brugen af salt og beliggenheden ved vandet er noget, der hurtigt kan få rusten frem.

- Saltkørsel er noget der tærer voldsomt på maskinerne; Det er salt, og de står herude på pladsen hvor der er havgus hele året, så de er meget udsat for korrosion. Men vi forsøger at vedligeholde det så godt som muligt - vi vasker det efter hvert eneste udkald, og vi servicerer det efter alle kunstens regler i løbet af sommerhalvåret. Så vi forsøger at holde det levende så længe som muligt, forklarer Torbjörn Haggquist.

Københavns Kommune er i færd med at en levetidsforlængelse på sine store saltspredere, der står på lastbilerne. Det gør man fordi teknikken og mekanikken i forhold til saltspredning ikke har udviklet sig særlig meget de seneste 30 år, så en levetidsforlængelse ved at skifte alle lejer, ruller og bånd og opgradere elektronikken giver ifølge enhedschefen en reelt levetidsforlængelse.

- Dem, der kører nu, de er 12 år og de kan sagtens tage 10 år mere, lyder vurderingen fra Torbjörn Haggquist

Prognoser på vejniveau

Torbjörn Haggquist håber, at selve styringen, elektronikken og udkaldsmetodikken bliver forfinet, så man på den lange bane kan købe mere præcist saltningsudstyr, og med tovejskommunikation imellem udstyret og centralen, så hele processen bliver mere automatiseret. For når de 100 landbrugstraktorer tropper op med gps-udstyr gearet til præcisonstildeling, så er de teknisk set langt foran udviklingen inden for glatførebekæmpelse.

- Det er ikke til saltbrug endnu. Der bliver eksperimenteret med det, men lige nu er jeg ikke særlig fortrøstningsfuld. Så det er en simpel opgave, hvor traktorernes computere ikke kommer på arbejde, når salten skal ud, lyder vurderingen fra Torbjörn Haggquist.

rich-media-4
En Case Puma med en højtipvogn agerer decentralt saltlager, når de små traktorer er på arbejde. De store maskiner har salt med til hele arbejdsgangen. Foto: Jakob Tilma

Udviklingen indenfor glatførebekæmpelsen handler ifølge Torbjörn Haggquist mest om at optimere brugen af salt, og at optimere den gps-styrede spredning. Og det handler i særdeleshed om at arbejde sig ind i at opløse prognoser på vejniveau, så vinterteamet på et døgn kan vælge de veje, der skal saltes og de der ikke skal saltes.

- Det er mindre at kaste mindre salt generelt, og mere at være mere præcis på, hvor man lægger saltet og hvor man ikke skal lægge saltet, forklarer Torbjörn Haggquist og uddyber, at i dag, der saltes hele byen, når først der bliver trykket på knappen.

- Det kræver en dramatisk ændring i hele det bagvedliggende setup for at kunne lave dynamiske udkald. Der er pilotprojekter, og vi ser det blive testet i de mindre kommuner, men når der kommunikeres med 200 chauffører, gælder det om at holde kompleksiteten så lav som mulig, siger Torbjörn Haggquist.

rich-media-6
Fra næste sæson skal der opsættes decentrale saltlagre op i form af disse grønne siloer. Foto: Jakob Tilma