Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Udlejerne overhaler entreprenørerne på maskinkøb i Europa
Det er nu en kendsgerning at udlejerne har overhalet entreprenørerne, når det gælder maskinindkøb målt på enheder på det europæiske marked. 37,4 procent af alle entreprenørmaskiner solgt i 2021 gik til udlejningsvirksomheder, mens 37, 1 procent endte hos entreprenørerne.
Det skriver International Construction.
De har kigget på tal fra britiske Off-Highway Research, hvor Managing Director Chris Sleight kalder overhalingen for et paradigmeskifte.
Entreprenørerne bruger flest penge
Tallene dækker imidlertid kun over solgte enheder. Kigger man på den samlede værdi af det indkøbte materiel, tegner der sig et andet billede.
Det viser sig nemlig at udlejningsvirksomhederne i Europa i høj grad fokuserer på de mindre maskiner såsom minigravere og teleskoplæssere, forklarer Chris Sleight.
Kigger man udelukkende på værdi, står entreprenørerne for 42 procent af maskinindkøbene, mens udlejerne står for 28 procent. Blandt de andre grupper finder man eksempelvis landbrug, affaldshåndtering og skovsektoren.
Store nationale forskelle
Tallene er dog meget overordnede, og tegner udelukkende et billede af Europas samlede marked. Kigger man nærmere på tallene, afslører de nemlig store nationale forskelle. I Storbritannien står udlejerne eksempelvis for 66 procent af de solgte maskinenheder, mens tallet blot er 25 procent i Italien.
Maskinteknik har desværre ikke adgang til tallene for det danske marked.